BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Børnehuset Nørregade er en lille institution i hjertet af Kerteminde by, tæt på skov og strand. Lige nu søger vi en fagligt dygtig pædagog, der har lyst til at have stor medbestemmelse og være en stabil del af vores skønne børns hverdag – er det dig?
Stillingen er normeret til 25-27 timer ugentligt, og din opgave vil først og fremmest være på gulvet med børnene. En naturlig del af jobbet er sprogvurderinger og at arbejde med den styrkede læreplan. I Børnehuset Nørregade arbejdes der arbejder ud fra “Hjernen og Hjertet”, så hvis du har kendskab til dette vil det være en fordel, men ikke et krav.
Vi søger en fjerdemand til vores nuværende trio, der består af 1 pædagog, 1 pædagogisk assistent og 1 pædagogmedhjælper. Vores åbningstid er mandag til fredag fra kl. 07.30-15.30.
Børnehuset Nørregade er en lille selvejende institution med plads til 22 børn i alderen 2-6 år. Som noget helt særligt deltager forældrene aktivt i børnehusets hverdag, da vi om fredagen har forældre-vagter, hvor forældrene på skift har vagter af 3 timers varighed. Vi tilbyder desuden deltidspladser, hvor forældrene kan vælge, om de ønsker pasning 2, 3 eller 5 dage om ugen.
Som ansat i Børnehuset Nørregade bliver du en del af en lille institution, hvor den enkelte medarbejder har stor indflydelse på hverdagen. Så hvis der er noget særligt, du har lyst til at sætte i gang sammen med børnene, får du god mulighed for det hos os.
Vi søger en dygtig pædagog med mod på at:
- Være en synlig del af børnenes hverdag
- Samarbejde med forældrebestyrelsen
- Gennemføre forældresamtaler
- Samarbejde tværfagligt med relevante fagpersoner, eks. sprogkonsulenter, ergoterapeuter mv.
Hvem er du:
- Du er uddannet pædagog
- Du har erfaring fra børnehave
- Du hviler i din pædagogiske faglighed og tør tænke nyt
- Du besidder humor og kan tage dagen med et smil
- Du er mødestabil, ansvarsfuld og god til at tage initiativ
Vi tilbyder:
- En lille institution med et godt arbejdsklima, hvor alle hjælper hinanden
- Glade børn og engagerede forældre
- Arbejde i et lille team med gode, stabile kolleger
- Et job med plads til initiativ, kreativitet og fysisk udfoldelse
- Et hyggeligt hus med egen legeplads og adgang til teatersal samt en kælder med sminkerum, hvor børnene bl.a. kan øve ord og mimik.
Yderligere information
Ønsker du yderligere information om stillingens indhold eller eventuelt at komme på besøg, er du velkommen til at kontakte bestyrelsesformand Mette Sofie Gervig Kastrup på 5132 8023. Besøg finder sted uden for børnehusets åbningstid.
Du kan læse mere om Børnehuset Nørregade på vores hjemmeside: www.bornehusetnorregade.dk
Ansøgning
Ansøgning og CV sendes til: job.bornehusetnorregade@gmail.com
Ansøgningsfrist
Ansøgningsfristen er den 11. juni 2023.
Send din ansøgning snarest – vi holder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat.
Tiltrædelse
1. august 2023
Arbejdstid
25-27 timer om ugen i vores åbningstid, kl. 07.30 – 15.30.
Løn
Løn følger gældende overenskomst for pædagoger..
Arbejdssted
Børnehuset Nørregade (tidligere Kerteminde & Omegns Legestue)
Nørregade 15
5300 Kerteminde
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Kerteminde Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
KERTEMINDE & OMEGNS LEGESTUE, Nørregade, 5300 Kerteminde
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 11-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Via e-mail: job.bornehusetnorregade@gmail.com
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5836729