BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger en udviklingsorienteret lærer, der brænder for matematik og naturfag og kan undervise i et eller flere af følgende fag: idræt, historie, og som evt. kunne se sig selv om kollega i skolens PLC.
Stillingen er på fuld tid, og vi ansætter med tiltrædelse pr. 1. august 2024.
Du vil blive lærer på en skole med et dygtigt og engageret personale, der er optaget af at skabe de bedste rammer for læring og trivsel for elever og børn, og du vil blive en del af et teamsamarbejde, der prioriterer en positiv understøttende tilgang højt i forbindelse med den daglige undervisning.
Du skal søge lærerstillingen hos os, hvis du:
- Er læreruddannet eller er under uddannelse.
- Har linjefag i matematik og et naturfag og gerne vil undervise i mellemtrin/ overbygning.
- Evt. har ønske om timer i skolens PLC.
- Har lyst til at samarbejde med dygtige og engagerede kollegaer.
- Har gode relationskompetencer.
- Ønsker at bidrage til skolens fortsatte udvikling.
Vi tilbyder:
- En skole med velfungerende nysgerrige og videbegærlige elever.
- En understøttende og rammesættende ledelse med fokus på, at vi lykkes.
- En skole, hvor det er et fælles ansvar at lykkes med læring og trivsel.
- En skole, hvor der er et højt fagligt niveau og hvor eleverne oplever god trivsel.
- En skole, hvor vi arbejder som professionelle læringsfællesskaber.
- En god arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø og en lav personaleomsætning.
- Et godt samarbejde i selvstyrende teams med dygtige og hjælpsomme kolleger.
- Høj grad af faglighed og samarbejde omkring eleverne og deres undervisning.
- Stor mulighed for at inddrage omgivelser og natur i læringen.
- En god mentorordning for nyansatte, særligt hvis du er nyuddannet.
Om Nymarken Skole og Børnehus
Nymarken Skole og Børnehus (0-9. klasse) består af en skole, SFO og børnehave. Skolen er desuden overbygningsskole for den nærliggende Marslev Skole & Børnehus. Skolen har 2 spor i overbygningen og 1 spor på de øvrige årgange.
Nymarken Skole og Børnehus udgør et naturligt samlingspunkt for lokalsamfundet og foreningslivet, og der er en stærk og engageret opbakning fra nærmiljøet om at sikre områdets børn den bedst mulige skole og dagtilbud. Skolen nyder godt af meget opbakkende og ressourcestærke forældre, der har positive forventninger til skolen og til samarbejdet generelt.
Ledelsen består af en skoleleder, en viceskoleleder på Nymarken Skole, en afdelingsleder på Marslev Skole, en pædagogisk leder i Marslev Børnehus og en pædagogisk leder i Nymarken Børnehus.
Skolen placerer sig godt i såvel faglige og trivselsmæssige undersøgelser, der foretages på nationalt plan.
I det kommende skoleår vil vi have særligt fokus på at styrke skolens to-voksenordninger og etablere mellemformer – herunder et kompetenceudviklingsforløb omkring Co-Teaching. Endvidere indgår skolen i et samarbejde med Socialstyrelsen om udvikling af værktøjet "Hjernen og Hjertet", så det kan fungere i skoleregi, som et værktøj, der kan være med til at fremme elevtrivsel.
Læs mere om vores skole: https://nymarksskolen.aula.dk/
Løn- og ansættelsesforhold
I henhold til gældende overenskomst og forhåndsaftale.
Tiltrædelse 1. august 2024
Løn-og ansættelsesvilkår
Efter gældende overenskomst samt principperne om Ny løn.
Ansøgningsfristen er søndag den 23. juni 2024 kl. 12.00.
Vi holder samtaler mandag den 24. juni
Kontakt
Vi opfordrer til, at du forud for din ansøgning kontakter skoleleder Flemming Mahler Pedersen på tlf. 51516273 eller viceskoleleder Torben Muldager på tlf. 30584169.
Kerteminde Kommune ligger i det nordøstlige Fyn i en smuk og varieret natur. Kommunen har tæt på 25.000 indbyggere og byder på et aktivt forenings- og erhvervsliv og gode idræts- og fritidsmuligheder.
Kommunen har ca. 1.800 medarbejdere, der arbejder ud fra vores særlige kerneværdi, som er fællesskab, hvor vi både er tæt på hinanden og på borgerne.
Udover fællesskabet prioriterer og arbejder vi også med vores øvrige værdier i dagligdagen: Kvalitet, Nærvær, Udvikling og Trivsel. Herudover er dialog og samarbejde nøgleord, der kendetegner god ledelse i Kerteminde Kommune.
Organisationen baserer sig på flade strukturer, stor selvbestemmelse og gode udviklingsmuligheder, og vi er en røgfri arbejdsplads med røgfri arbejdstid.
Hvis du i dit nye job er IT bruger, kan der i forbindelse med din ansættelse være krav om, at du identificerer dig med dit MitID, du vil i så fald kontaktes herom.
Kerteminde Kommune betragter mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge ledige stillinger.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=088bb479)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Kerteminde Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Kerteminde Kommune, Nymarken, 5300 Kerteminde
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 23-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6064304