BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Social- og sundhedsassistent i dagvagt søges til hjemmeplejen Kerteminde
Vi søger ny kollega til hjemmeplejen i dagvagt, 30-37 timer.
Tiltrædelse 1.12.2023 eller 1.1.2024
Ønsker du et job hvor du:
- har frihed under ansvar og medinflydelse
- bruger dine sundhedsfaglige kompetencer til fulde
- har kolleger der samarbejder og som har en uformel tone
- har et tæt samarbejde med ledelsen om at skabe en arbejdsplads med fokus på udvikling og trivsel
- får ansvar for at planlægge din køreliste og planlægge din arbejdsuge
Vi har arbejdet med projekt omkring det gode borgerliv og faste, tværfaglige og selvstyrende teams i knap 2 år og fortsætter med det i 2024. Det er en spændende proces vi er i og både borgere og medarbejdere oplever positiv effekt af det. Projektet går ud på at give ansvaret tilbage til medarbejderne, ved at man laver sin køreliste selv og dermed får indflydelse på tilrettelægningen af besøgene. Medarbejderne kender borgerne bedst og vi tror på, at den bedste måde at skabe kontinuitet, trivsel og værdige borgerforløb, er ved at man som medarbejder, får mest mulig indflydelse og kender borgerne og deres behov.
Vi arbejder i 2 hold i dagvagt, hvor der er 9-10 faste ture dagligt.
Vi arbejder med ønskeplaner, hvor man selv kan vælge om man ønsker at arbejde hver 2. eller 3. weekend og laver sin vagtplan sammen med kollegerne på holdet, så der skabes synergi mellem arbejdsliv og privatliv.
Vi dækker hele Kerteminde by og områderne der grænser op mod Langeskov og Munkebo. Vi er primært en cykelgruppe, men har også bilruter dagligt. Det er en fordel hvis du har kørekort, men ikke et krav.
Kerteminde kommune stiller cykler til rådighed i arbejdstiden for alle medarbejdere.
Ansættes du i hjemmeplejen Kerteminde tager du og dine kollegaer på holdet ansvaret for jeres ruter og jeres arbejdstider ligesom at I sammen sikrer gode borgerforløb. Der vil være tæt sparring med sygeplejen, ligesom at der er faste tværfaglige holdmøder med visitator terapeut og sygeplejen. Helt overordnet vil vi "rykke tættere sammen i bussen". Vi tror på, at for at skabe gode borgerforløb, har vi brug for hinanden.
Vil du med på holdet? Søg jobbet fordi du elsker den mangfoldighed hjemmeplejen repræsenterer og fordi du vægter god kvalitet. Vi forventer at du forstår nødvendigheden af faglig dokumentation og at du kender dig selv, så du ved hvor du er dygtig og hvor du med fordel kan udvikle dig.
Det praktiske :
Løn efter gældende overenskomst
Ved ansættelse hos Kerteminde Kommune indhentes der straffeattest.
Samtaler afholdes løbende.
Vil du vide mere eller har du lyst til at komme forbi til en kop kaffe kan du kontakte daglig leder Laila Frøslev, 21489198.
Personalepolitik:
https://kerteminde.dk/Files/Files/Kommunen/Job/Personalepolitik%202017.pdf
Rygepolitik:
https://kerteminde.dk/Files/Files/Kommunen/Job/Rygepolitik%202017.pdf
Værdighedspolitik:
https://kerteminde.dk/Files/Files/Politik/Vedtagne%20politikker/V%C3%A6rdighedspolitik%202016.pdf
Kerteminde Kommune ligger i det nordøstlige Fyn i en smuk og varieret natur. Kommunen har tæt på 25.000 indbyggere og byder på et aktivt forenings- og erhvervsliv og gode idræts- og fritidsmuligheder.
Kommunen har ca. 1.800 medarbejdere, der arbejder ud fra vores særlige kerneværdi, som er fællesskab, hvor vi både er tæt på hinanden og på borgerne.
Udover fællesskabet prioriterer og arbejder vi også med vores øvrige værdier i dagligdagen: Kvalitet, Nærvær, Udvikling og Trivsel. Herudover er dialog og samarbejde nøgleord, der kendetegner god ledelse i Kerteminde Kommune.
Organisationen baserer sig på flade strukturer, stor selvbestemmelse og gode udviklingsmuligheder, og vi er en røgfri arbejdsplads med røgfri arbejdstid.
Kerteminde Kommune betragter mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge ledige stillinger.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=bd0abd87)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Kerteminde Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Kerteminde Kommune, Borgmester Hansensvej, 5300 Kerteminde
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 27-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5917579