BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Engbo Kerteminde, Hus C, har spændende opgaver der skal løses. Derfor søger vi nye kollegaer, med pædagogisk og/eller sundhedsfaglig baggrund. Opstart 1 december 2023, eller hurtigst muligt. Arbejdstiden er som udgangspunkt skiftende i tidsrummet 06.30 – 22.00 og fast hver anden weekend. Vi er en rummelig arbejdsplads, og i det omfang det er muligt, tilpasses arbejdsplaner individuelt. Har du lyst og til at gøre en forskel, og være del af en ambitiøs arbejdsplads med fokus på kvalitet for borgerne, så kan denne stilling være noget for dig. Stillingen er normeret til 35 timer, med mulighed for anden aftale.
Hvad kan du forvente?
I Hus C, bor der 8 borgere med forskellige grader af fysisk og psykisk udviklingshæmning. Flere af borgerne er immobile, og alle har brug for pædagogisk hjælp og støtte til det stort set alt i dagligdagen. Det pædagogiske arbejde tager udgangspunkt i en anerkendende, og individuel tilgang. Alle indsatser skal tilpasses den enkelte borgers behov og forudsætninger, og vores mål er at borgerne får mest mulig indflydelse og deltagelse i eget liv. Vi har derfor brug for dygtige, og velkvalificerede kollegaer som brænder for denne form for pædagogik. Borgerne vil rigtig gerne have medarbejdere omkring sig, som er positive, smilende og har en venlig og rolig tilgang.
Særlige fokusområder.
Vi har fokus på, at implementere og anvende de bedste pædagogiske metoder, såsom KRAP-modellen, neuropædagogik og understøttende kommunikation. Vi har et ønske om, at sikre et godt arbejdsmiljø og en høj social kapital. Derfor arbejder vi fokuseret med faglige metoder, som virker forebyggende overfor voldsomme episoder, for at styrke arbejdspladsens psykiske robusthed og skabe tryghed for både medarbejdere og borgere. Der er en grundig oplæring i brug af hjælpemidler, pædagogiske tilgange og anvendelse af elektroniske dokumentationsprogrammer.
Vores nye kollega.
- Du har en socialpædagogisk uddannelse eller har stor erfaring inden for arbejdsområdet.
- Du har lyst til, at arbejde med vores borgergruppe
- Du er fleksibel og omstillingsparat.
- Kan arbejde med én til én opgaver.
- Kan, eller er klar til at lære at arbejde med plejeopgaver.
- Du er interesseret i, at gøre en forskel for mennesker med særlige behov.
- Du kan arbejde struktureret og følge de pædagogiske mål og delmål ud fra en rehabiliterende forståelse
- Du kan tænke og handle kreativt for at skabe de bedste løsninger.
- Du tager ansvar for en god relation – til borgere og kollegaer
- Du kan løse administrative opgaver, som at udarbejde faglige mål og delmål, statusrapporter, og sikre ”den røde tråd” i arbejdet omkring borgerne.
- Dygtige medarbejdere som tager godt imod en ny kollega
- En lille og overskuelig borgergruppe.
- Grundige introduktions- og oplæringsforløb
- Mulighed for indflydelse og medansvar
- Ledelse tæt på, som støtter dig i dit daglige arbejde
- Supervision af ekstern psykolog
- Efteruddannelse inden for KRAP, kursus i medicinhåndtering mv.
- Fokus på et godt arbejdsmiljø præget af indbyrdes anerkendelse, åbenhed og god stemning
Engbo Kerteminde er del af det regionale bo- og aktivitetstilbud, Handicapcenter Fyn. Bostedet Engbo Kerteminde består af 3 huse med i alt 20 beboere. Alle borgere er voksne med forskellige psykiske og fysiske funktionsnedsættelser, som har komplekse problemstillinger og handicap. Der er både mobile og immobile borger, men alle har i større eller mindre grad behov for støtte og guidning i forhold til pleje, omsorg, kommunikation og udvikling og vedligeholdelse af færdigheder.
Du kan læse mere om Handicapcenter Fyn og Engbo Kerteminde her.
For nærmere information, er du velkommen til at kontakte teamkoordinator, Heidi Dinesen på tlf. 29 64 98 65, eller afdelingsleder Torben Konradsen på tlf. 21 54 97 78
Forventet ansættelses: 1. december 2023
Ansøgningsfrist: 23. oktober 2023.
Ansættelsessamtaler: Vi afholder ansættelsessamtaler d. 26. oktober 2023.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Kerteminde Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid (35-35 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Handicapcenter Fyn - Engbo Kerteminde, Strandgårds Alle , 5300 Kerteminde
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 23-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5919239