BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Støttecenter og vejledning, handicap søger en pædagog på 37 timer pr. uge.
Kerteminde kommune har 5 støttecentre og et team af eksterne hjemmevejledere, som yder støtte i borgerens eget hjem.
Din arbejdsplads vil være Støttecenter Jernstøberiet i Kerteminde, et støttecenter hvor 13 borgere med fysisk/psykisk funktionsnedsættelse er tilknyttet. Der er 4 ansatte, og arbejdstiden ligger fra 8 til 21 samt hver 4. lørdag.
Som pædagog på Jernstøberiet sætter vi borgerens selv- og medbestemmelse i centrum. Vi arbejder med en anerkendende tilgang og tager afsæt i individuelle handleplaner. Støtten til borgeren foregår i eget hjem og i fælleshuset. Her arbejdes ud fra pædagogiske handleplaner og mål som løbende dokumenteres, evalueres og tilpasses i samarbejde med borgeren. Kendskab til KMD Nexus er en fordel men ikke et krav.
Vi søger en faglig velfunderet og engageret pædagog, gerne med viden om Neuropædagogik, KRAP, Social færdighedstræning eller andre metodiske tilgange.
Du skal trives i relationer med borgerne, arbejdet er ofte alene og kræver en høj grad af selvstændighed og handlekraft.
Du skal trives i samarbejdet med borgerne omkring individuel støtte og vejledning: Sammen skabes "det gode liv" med afsæt i borgerens ressourcer, netværk og en rehabiliterende forståelse.
Du skal trives med tværfagligt samarbejde og kunne indgå i samarbejde med eksterne faggrupper.
Som kollega ønsker vi at sætte fokus på:
- ordentlighed og respekt
- faglighed og åbenhed
- udvikling og begejstring
- motivation og et godt arbejdsmiljø
Ansøgningsfrist er den 1. december 2023.
Der holdes ansættelsessamtaler på Jernstøberiet I.A Larsensvej 16, 5300 Kerteminde den 7. december 2023.
Vil du vide mere om stillingen, så kontakt Teamleder, Lasse Gredal, 21622594.
Løn i overensstemmelse med gældende overenskomst.
Kerteminde Kommune ligger i det nordøstlige Fyn i en smuk og varieret natur. Kommunen har tæt på 25.000 indbyggere og byder på et aktivt forenings- og erhvervsliv og gode idræts- og fritidsmuligheder.
Kommunen har ca. 1.800 medarbejdere, der arbejder ud fra vores særlige kerneværdi, som er fællesskab, hvor vi både er tæt på hinanden og på borgerne.
Udover fællesskabet prioriterer og arbejder vi også med vores øvrige værdier i dagligdagen: Kvalitet, Nærvær, Udvikling og Trivsel. Herudover er dialog og samarbejde nøgleord, der kendetegner god ledelse i Kerteminde Kommune.
Organisationen baserer sig på flade strukturer, stor selvbestemmelse og gode udviklingsmuligheder, og vi er en røgfri arbejdsplads med røgfri arbejdstid.
Hvis du i dit nye job er IT bruger, kan der i forbindelse med din ansættelse være krav om, at du identificerer dig med dit MitID, du vil i så fald kontaktes herom.
Kerteminde Kommune betragter mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge ledige stillinger.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=b58c4761)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Kerteminde Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Kerteminde Kommune, I.A. Larsensvej, 5300 Kerteminde
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 01-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5939580