Pædagog til børnehaveklasser søges på Kerteminde Byskole for skolestart 2026

dato

Pædagog søges til 0. klasse

– Relationsstærk og udviklingsorienteret medarbejder til Kerteminde Byskole

Kerteminde Byskole ønsker vi, at alle børn får en tryg og meningsfuld skolestart og udvikler sig fagligt, socialt og personligt. Vi arbejder ud fra værdierne:
Fællesskab * Ligeværd * Ordentlighed * Tillid

Om skolen
Kerteminde Byskole er beliggende midt i Kerteminde by og rummer børnemiljø fra 0.–4. årgang, ungemiljø fra 5.–9. årgang og en specialafdeling med elever fra 0-9 årgang. Skolen har ca. 410 elever og 54 lærere og pædagoger.
Vi har særligt fokus på:

  • En tryg overgang fra børnehave til skole
  • Leg, relationer og deltagelsesmuligheder for alle børn
  • En systemisk og mentaliserende tilgang
  • Synlig læring og tidlig indsats
  • Digital understøttelse (iPad/PC til alle elever)
Om stillingen
Vi søger pr. 1. august 2026 – eller snarest muligt – en pædagog til vores 0. årgang, som består af to børnehaveklasser.
Du vil være fast tilknyttet årgangen og indgå i et tæt samarbejde med årgangens øvrige voksne, uden klasselærerrollen, men med et stort pædagogisk ansvar.
Du bliver en central voksen i børnenes hverdag og skal være med til at skabe:
  • Struktur og genkendelighed
  • Trygge relationer og fællesskaber
  • Legende og lærende skolemiljøer
Centrale opgaver
  • Medansvar for planlægning og gennemførelse af undervisning i børnehaveklassen
  • Støtte børnenes sociale, emotionelle og personlige udvikling
  • Arbejde målrettet med klassefællesskab, trivsel og deltagelse
  • Bidrage til tidlig opsporing af børn med behov for ekstra støtte
  • Samarbejde tæt med lærere, pædagoger, ressourcepersoner og ledelse
  • Deltage i samarbejdet omkring overgangen fra børnehave til skole
  • Indgå i et tillidsfuldt og anerkendende forældresamarbejde
  • Eventuelt deltage i SFO-tid eller overgangsopgaver (afhængigt af kompetencer og ønsker)
Vi tilbyder
  • Et stærkt årgangsteam med fokus på fælles ansvar
  • Et engageret og udviklingsorienteret pædagogisk personale
  • En skole med tydelig struktur og retning
  • Professionelle læringsfællesskaber og faglig sparring
  • En ledelse med fokus på dialog, humor og faglig udvikling
  • En alsidig børnegruppe, hvor målet er trivsel og oplevelsen af at lykkes
Vi søger en medarbejder, som:
  • Har erfaring med eller stor interesse for arbejdet i indskolingen/0. klasse
  • Har stærke relationskompetencer og blik for børns forskellige behov
  • Arbejder systemisk og mentaliserende
  • Er tydelig, rolig og omsorgsfuld i sin tilgang
  • Kan skabe struktur uden at miste legen af syne
  • Har gode samarbejdsevner og er teamorienteret
  • Har blik for forældresamarbejdets betydning
Løn og ansættelse
Løn- og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst.
Ansættelse pr. 1. august 2026 eller snarest muligt.

Kontakt
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte:
  • Viceskoleleder Birgit Holton, tlf. 40 22 77 58
  • Skoleleder Jesper Bech Madsen, tlf. 29 27 01 63
Ansøgningsfrist er søndag den 7. juni. Samtaler afholdes i uge 25.

Kerteminde Kommune ligger i det nordøstlige Fyn i en smuk og varieret natur. Kommunen har tæt på 25.000 indbyggere og byder på et aktivt forenings- og erhvervsliv og gode idræts- og fritidsmuligheder.

Kommunen har ca. 1.800 medarbejdere, der arbejder ud fra vores særlige kerneværdi, som er fællesskab, hvor vi både er tæt på hinanden og på borgerne.

Udover fællesskabet prioriterer og arbejder vi også med vores øvrige værdier i dagligdagen: Kvalitet, Nærvær, Udvikling og Trivsel. Herudover er dialog og samarbejde nøgleord, der kendetegner god ledelse i Kerteminde Kommune.

Organisationen baserer sig på flade strukturer, stor selvbestemmelse og gode udviklingsmuligheder, og vi er en røgfri arbejdsplads med røgfri arbejdstid.

Hvis du i dit nye job er IT bruger, kan der i forbindelse med din ansættelse være krav om, at du identificerer dig med dit MitID, du vil i så fald kontaktes herom.

Såfremt at du er kandidaten, som vi indgår aftale med om ansættelse, vil vi ved forespørgsel videregive dine kontaktoplysninger, så som navn, adresse, telefonnummer og evt. CV, til den lokale tillidsrepræsentant eller forhandlingsberettiget faglige organisation. Dette sker med henblik på, at sikre den rette indplacering og forhandling af din løn ved ansættelsen. Har du hemmeligt telefonnummer vil dette også blive videregivet. Videregivelsen sker med hjemmel i databeskyttelsesforordningen art. 6, stk. 1, litra b og c jf. databeskyttelseslovens § 12, stk. 1. Har du navne- eller adressebeskyttelse, vil oplysningerne først blive videregivet efter at du har afgivet samtykke”.

Kerteminde Kommune betragter mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge ledige stillinger.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Kerteminde Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Kerteminde Byskole & 10. klassecenter, Nørregade, 5300 Kerteminde

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 07-06-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/ff68b9da-0c01-4730-b812-f1485e5e764a

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet