Leder til Sundhed og Træning Kerteminde Kommune

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Brænder du for at udvikle sundhed og træningsområdet? Motiveres du af at sætte fokus på borgerens behov og bringe tværfagligheden i spil? Så er det måske dig vi søger som den nye Leder af Sundhed og Træning i Kerteminde Kommune.

Vi søger pr. 1.august 2023 en erfaren leder med lyst til at lede medarbejdere med forskellig tværfaglig baggrund i en afdeling, der varetager genoptræning, sundhed og forebyggelse samt demensområdet.

Med afsæt i borgerland arbejder du, sammen med medarbejderne, på at skabe sammenhæng i borgerens forløb eller tilbud i kommunen, ved også at samarbejde tæt med kommunens andre afdelinger, regionen og ved inddragelse af civilsamfundet.

Afdelingens opgaver varetages på flere matrikler i de tre centerbyer i Kerteminde Kommune. Du evner den åbne og ligeværdige dialog og har en ledelseskraft, der understøtter medarbejderne i at samarbejde på tværs, varetage en effektiv udførelse af kerneopgaven med høj faglighed og sikre fokus på den enkelte borgers mål.

Sundhed og Træning er organiseret i Ældre-, Handicap- og Sundhedsafdelingen, som varetager opgaver inden for bl.a. hjemme- og sygepleje, plejehjem, myndighed, handicap og psykiatri, bosteder, socialpsykiatri, aktivitets- og samværstilbud og madservice. Fælles for afdelingen er, at vi arbejder ud fra Kertemindes vision Vi VIL fællesskaberne, som er fundamentet for sammenhængskraften, hvor borgere og medarbejdere tilsammen er et fællesskab, hvori de bedste løsninger findes.

Vi forventer, at du:

  • Har en sundhedsfaglig uddannelse.
  • Har erfaring som leder i en politisk styret organisation.
  • Er en dygtig personaleleder, der kan skabe følgeskab og resultater sammen med områdets ca. 50 kompetente medarbejdere.
  • Er god til at motivere, engagere og involvere.
  • Kan agere som holdspiller fremfor individualist.
  • Gennem dialog bidrager til fortsat udvikling i et tværgående helhedsperspektiv.
  • Vil bidrage til at styrke fællesskabet og vi-følelsen.
  • Vil bidrage positivt til en kultur, der er præget af tillid, åbenhed og læring.
  • Kan agere rationelt og pragmatisk og samtidig have hjertet med, også i pressede situationer
  • Har indsigt og vilje til at tage styring på områdets økonomi, bl.a. ved at udfordre daglig praksis
Vi tilbyder dig:
  • at blive en del af et fællesskab med højt til loftet.
  • kollegial refleksion og ledelsessparring.
  • en afdeling i udvikling og med mulighed for at bidrage til nytænkning og sætte retning.
  • kompetente medarbejdere, der brænder for at gøre en forskel for borgerne.
  • en hverdag, der er præget af godt humør og en uformel omgangstone.
På www.kerteminde.dk findes uddybende information om bl.a. Kerteminde Kommunes vision, ledelsesgrundlag og organisering.

I Kerteminde Kommune har vi et stærkt fagligt fællesskab med høje ambitioner. Alle arbejder efter visionen "Fællesskab i Kerteminde" og med et fælles mål om at skabe værdi for borgere. Vi lægger vægt på god ledelse, trivsel, faglige og personlige udviklingsmuligheder, kreativitet og nytænkning samt balance mellem arbejdsliv og fritidsliv. Vi ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejdere ser det som en del af vores kerneopgave at bringe mennesker sammen i fællesskaber og understøtte fællesskabets udvikling.

Ansøgningsfristen er 21. juni 2023.

Samtale forventes afholdt 26. juni 2023, ved behov for 2. samtale afholdes samtalen d. 29. juni 2023

Arbejdsstedet er Administrationscentret, Lindøalleen 51, 5330 Munkebo

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og efter principperne for lokal løndannelse. Vi gør opmærksom på, at der indhentes offentlig straffeattest inden ansættelse finder sted.

Yderligere oplysninger om jobbet fås hos Chef for Ældre, Handicap og Sundhed Susanne Buch, mobil: 2167 8951 eller e-mail: subu@kerteminde.dk

Kerteminde Kommune betragter mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle
uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge ledige stillinger.



Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=b2b5032a)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Kerteminde Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Kerteminde Kommune, Lindøalleen, 5330 Munkebo

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 21-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.ofir.dk/resultat/Jobannonce.aspx?ofirId=b2b5032a&action=sendApplicationUrl&utm_source=job.jobnet.dk&utm_medium=referral

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5844915

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet