Kerteminde Kommune: Sagsbehandler søges til ydelse i ungeafdelingen, Center for Koordineret Ungeindsats

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du erfaring som ydelsessagsbehandler og har du mod på at have en delt rolle, som henholdsvis sagsbehandler på ydelsesdelen og på vores elever på Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse - så er du måske vores nye kollega i, Center for Koordineret Ungeindsats,  Ungeafdelingen Kerteminde Kommune fra 18-30 år.

Kan du  bidrage med din faglighed, engagement og positive energi?

Ydelsesafdelingen for Unge består af et team af to medarbejder som er placeret på Fabers Alle 2, i Kerteminde. Kerneopgaven på ydelsesdelen er, at yde en god service over for vores borgere og sikre korrekte og rettidige udbetalinger.

Konkret er opgaverne i ydelsesdelen forankret i vurdering og behandling af ydelsessager samt udbetalinger af ydelser inden for Aktivloven. Dine øvrige arbejdsopgaver vil derfor være: Betjening af personlige, telefoniske samt skriftlige henvendelser, hjælpe borgerne med ansøgninger om økonomisk hjælp, selvbetjeningsløsninger samt give råd og vejledning om ydelserne på vores område.

Foruden det fagspecifikke ydelsesområde, vil du få et tæt tværfagligt samarbejde med de øvrige medarbejdere i ungeafdelingen; sagsbehandlere, virksomhedskonsulenter, UU-vejledere, samt §85 støttekontaktpersoner.

Herudover er der tæt fagligt sparring med ydelsessagsbehandlere for over 30 år i Erhverv og Arbejdsmarkedsafdeling, hvor der samarbejdes på tværs af afdelingerne.

Du vil i jobbet kunne tilegne dig færdigheder og kompetencer inden for ydelsesområdet bredt set.

Foruden ydelsesdelen, vil du også skulle fungere, som sagsbehandler for STU borgere– Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse. Her vil dine opgaver være, at foretage opfølgningsmøder og forberede STU-sager til det rehabiliterende team.

Arbejdsopgaver:

  • Behandling af ansøgninger om forsørgelsesydelse såsom, uddannelseshjælp
  • Behandling og udmåling af særlig støtte til høje boligudgifter
  • Behandling af enkeltydelse ved opstart af forsørgelsesydelser
  • Råd og vejledning samt administrative opgaver forbundet med sagsbehandlingen
  • Borgerkontakt både telefonisk og personligt
  • Sagsbehandler for STU.

Vi forventer, at du:
  • Har en socialrådgiver uddannelse.
  • Har erfaring fra lignende stilling med bevilling af forsørgelsesydelser i fagsystemet KY.
  • Kan omsætte de relevante lov paragraffer herunder; Aktiv-, beskæftigelses- og STU Loven mm. i et enkelt, letforståeligt sprog, og håndtere udfordrende telefoniske samtaler.
  • Kan arbejde selvstændigt og resultatorienteret, samtidig med du indgår i et udviklende team samarbejde.
  • Har fagligt engagement, er imødekommende og bidrager med godt humør.

Vi tilbyder:
  • Et godt fagligt miljø med engagerede og kompetente kollegaer
  • En travl hverdag med mange samarbejdspartnere, hvor vi lægger vægt på vidensdeling.
  • Faglig udvikling og medindflydelse er en selvfølge.
  • Vi har stort fokus på sammenhold og trivsel, og humor vægtes højt i en til tider travl hverdag.
  • Vi kan lide at tænke kreativt og udvikle nye ideer for at skabe udvikling.
  • Kommunens personalepolitiske grundlag.


Arbejdstiden vil være i gennemsnittet på 37 timer om ugen,  i tidsrummet man-onsdag: 8:00-15:30, torsdag: 08:00-17:00 og fredag 08:00 – 13:30.
Ved ansættelse i stillingen vil straffeattest/børneattest blive indhentet.

Det forventes, at du har kørekort B.

Løn og ansættelsesvilkår til stillingen sker efter gældende overenskomst.
 
  • Ansøgningsfrist: Fredag d. 22 september.  
  • Ansættelsessamtaler 28. september.
  • Start hurtigst muligt.  Senest start 1. november.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte konstitueret leder, Arnela Zubcevic tlf. 53507052.

Kerteminde Kommune ligger i det nordøstlige Fyn i en smuk og varieret natur. Kommunen har tæt på 25.000 indbyggere og byder på et aktivt forenings- og erhvervsliv og gode idræts- og fritidsmuligheder.

Kommunen har ca. 1.800 medarbejdere, der arbejder ud fra vores særlige kerneværdi, som er fællesskab, hvor vi både er tæt på hinanden og på borgerne.

Udover fællesskabet prioriterer og arbejder vi også med vores øvrige værdier i dagligdagen: Kvalitet, Nærvær, Udvikling og Trivsel. Herudover er dialog og samarbejde nøgleord, der kendetegner god ledelse i Kerteminde Kommune.

Organisationen baserer sig på flade strukturer, stor selvbestemmelse og gode udviklingsmuligheder, og vi er en røgfri arbejdsplads med røgfri arbejdstid.

Kerteminde Kommune betragter mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge ledige stillinger.



Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=9bb26c48)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Kerteminde Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Kerteminde Kommune, Fabers Alle, 5300 Kerteminde

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.ofir.dk/resultat/Jobannonce.aspx?ofirId=9bb26c48&action=sendApplicationUrl&utm_source=job.jobnet.dk&utm_medium=referral

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5901537

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet