HR konsulent

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du understøtte vores ledere og arbejdspladser i forbindelse med ansættelse, afskedigelse og forhandlinger? Brænder du for at bidrage til udviklingen af en organisation, hvor vi sætter samarbejde, et fleksibelt arbejdsliv og mod til at gå nye veje i højsædet? Så har vi en ledig fuldtidsstilling pr. 1. maj 2024 som HR konsulent med speciale i ansættelsesret og forhandlinger.

Hvem er vi:
Organisatorisk er HR afdelingen forankret i Ledelsessekretariatet. Vi er en lille afdeling, som servicerer kommunens ca. 80 ledere og 1.800 faste medarbejdere, og som arbejder tæt på direktionen og de strategiske dagsordener i Kerteminde Kommune.

Hvad skal du lave:
Du skal yde konsulentbistand til ledere primært i forbindelse med ansættelse og afskedigelse samt rådgive om fortolkning af overenskomster og aftaler. Derudover skal du deltage i forhandlinger i personalesager samt i de årlige lønforhandlinger inklusiv forhåndsaftaler i samarbejde med afdelingschefer og ledere.

Du vil også blive involveret i udviklingstiltag vedrørende sygefravær, arbejdsmiljø, rekruttering og fastholdelse mv. i tæt samarbejde med kommunens anden HR-konsulent og øvrige kolleger i, og udenfor, Ledelsessekretariatet.

Hvem er du:
Vi foretrækker en kollega, der arbejder selvstændigt og kan indgå i både formelle og uformelle teams. Du tager gerne selv initiativer, når du ser muligheden for at forbedre noget. Du er serviceorienteret og værdsætter at have en god dialog med vores afdelinger og de faglige organisationer.

Du har indgående kendskab til lønområdet, herunder erfaring indenfor personalejuridiske områder, eksempelvis svære samtaler i forbindelse med sygdom og afsked.

Du må meget gerne have kendskab til KMD´s lønsystem og kan se sammenhængen fra de overenskomstmæssige muligheder til lønsystemet.

Du må også gerne være en stærk skriftlig kommunikator.

Løn og ansættelsesvilkår:
Vi kan tilbyde en spændende hverdag med mange udfordringer. Du vil få indflydelse på tilrettelæggelse af egen arbejdsdag med flere gode og fleksible arbejds- og personaleforhold, herunder mulighed for 4 dags arbejdsuge og hjemmearbejde.

Lønnen er omfattet af principperne i Ny løn i henhold til gældende overenskomst.

Hvis du vil vide mere:
Kan du kontakte kommunaldirektør Inger Marie Vynne på tlf. 40 48 99 66 eller HR konsulent Lisette Nordqvist på tlf. 21 19 57 44.

Tiltrædelse: pr. 1. maj 2024 eller snarest derefter.

Send din ansøgning med cv og relevant dokumentation senest den 8. marts 2024.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 13. marts 2024.

Kerteminde Kommune ligger i det nordøstlige Fyn i en smuk og varieret natur. Kommunen har tæt på 25.000 indbyggere og byder på et aktivt forenings- og erhvervsliv og gode idræts- og fritidsmuligheder.

Kommunen har ca. 1.800 medarbejdere, der arbejder ud fra vores særlige kerneværdi, som er fællesskab, hvor vi både er tæt på hinanden og på borgerne.

Udover fællesskabet prioriterer og arbejder vi også med vores øvrige værdier i dagligdagen: Kvalitet, Nærvær, Udvikling og Trivsel. Herudover er dialog og samarbejde nøgleord, der kendetegner god ledelse i Kerteminde Kommune.

Organisationen baserer sig på flade strukturer, stor selvbestemmelse og gode udviklingsmuligheder, og vi er en røgfri arbejdsplads med røgfri arbejdstid.

Hvis du i dit nye job er IT bruger, kan der i forbindelse med din ansættelse være krav om, at du identificerer dig med dit MitID, du vil i så fald kontaktes herom.

Kerteminde Kommune betragter mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge ledige stillinger.



Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=f2c561d5)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Kerteminde Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Kerteminde Kommune, Hans Schacksvej, 5300 Kerteminde

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 08-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5999221

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet