Erfaren sagsbehandler søges til jobfokuseret indsats for afskedigede Vestas-medarbejdere i Kerteminde Kommune

dato

Vil du være med i frontlinjen af vores indsats for jobparate borgere, som er blevet afskediget fra Vestas og har du solid erfaring med varslinger og arbejde med ledige i industrien og produktionsbranchen?

Så er du måske vores nye kollega i Den Jobrettede indsats – Team Job & Rekruttering

Om stillingen
Vi søger en erfaren og jobfokuseret sagsbehandler, der skal arbejde med jobparate borgere, primært borgere berørt af varslingssagen fra Vestas. Du bliver en central del af vores indsats i forbindelse med virksomhedens afskedigelser, og det er derfor afgørende, at du har erfaring fra lignende opgaver og gerne kendskab til netop de brancher, som de ansatte kommer fra og skal over i.

Du bliver ansvarlig for at hjælpe borgerne hurtigt og målrettet tilbage i job gennem tæt dialog, realistiske jobmål og en stærk forståelse for arbejdsmarkedet.

Dine kerneopgaver:

  • Sagsbehandling af jobparate borgere, borgere omfattet af Vestas-varslingen
  • Afklaring og fastlæggelse af realistiske jobmål gennem jobfokuserede samtaler
  • Tæt samarbejde med A-kasser, virksomheder og øvrige aktører
  • Hurtig og præcis håndtering af lovpligtige opgaver og dokumentation
  • Motivationsarbejde, coaching og hjælp til jobsøgning
  • Understøttelse af borgerens overgang til nye jobmuligheder i relevante brancher
  • Bidrage til et stærkt arbejdsmarkedsperspektiv i hele teamet
Det digitale jobcenter – en del af vores strategi
Vi arbejder ud fra en klar digital strategi og det forventes at du:
  • Benytter og mestrer de digitale funktioner, som lovgivningen kræver
  • Kan guide og støtte borgerne i digital selvbetjening
  • Bruger chatfunktioner og kommunikerer sikkert og GDPR-korrekt
  • Anvender digitale værktøjer og AI-redskaber, der understøtter sagsbehandlingen
Vi søger dig, der:
  • Har solid erfaring med jobparate borgere og a-kasseområdet
  • Har dokumenteret erfaring med varslingssager eller lignende virksomhedsrettede indsatser
  • Kender industrien, produktion og tekniske brancher – gerne med erfaring relateret til Vestas
  • Arbejder målrettet, systematisk og med højt arbejdsmarkedskendskab
  • Har stærke samarbejdsevner og kommunikative kompetencer
  • Har et digitalt mindset og er vant til at bruge digitale løsninger
Vi tilbyder
  • En arbejdsplads i udvikling, hvor du får mulighed for at præge både drift og nye tilgange
  • Et tæt samarbejde med dygtige og engagerede kolleger
  • En fleksibel arbejdsuge med mulighed for fire dages arbejdsuge (mandag–torsdag)
  • Fokus på resultater, faglighed og borgerens vej til selvforsørgelse
  • Et godt socialt fællesskab og en arbejdsplads, hvor vi gør os umage – og lærer af vores fejl
Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer.
Lønnen forhandles ud fra dine kvalifikationer, med udgangspunkt i gældende overenskomst.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til:
Leder Marianne Ellehauge på telefonnr. 2363 5264

Ansøgningsfrist og ansættelsesdato
Ansøgningsfristen er den 13. april 2026 kl. 23.59 og samtalerne forventes afholdt onsdag den 15. april 2026 over middag. Der indkaldes til samtaler tirsdag formiddag den 14. april 2026.

Ansættelse hurtigst muligt.

Kerteminde Kommune ligger i det nordøstlige Fyn i en smuk og varieret natur. Kommunen har tæt på 25.000 indbyggere og byder på et aktivt forenings- og erhvervsliv og gode idræts- og fritidsmuligheder.

Kommunen har ca. 1.800 medarbejdere, der arbejder ud fra vores særlige kerneværdi, som er fællesskab, hvor vi både er tæt på hinanden og på borgerne.

Udover fællesskabet prioriterer og arbejder vi også med vores øvrige værdier i dagligdagen: Kvalitet, Nærvær, Udvikling og Trivsel. Herudover er dialog og samarbejde nøgleord, der kendetegner god ledelse i Kerteminde Kommune.

Organisationen baserer sig på flade strukturer, stor selvbestemmelse og gode udviklingsmuligheder, og vi er en røgfri arbejdsplads med røgfri arbejdstid.

Hvis du i dit nye job er IT bruger, kan der i forbindelse med din ansættelse være krav om, at du identificerer dig med dit MitID, du vil i så fald kontaktes herom.

Såfremt at du er kandidaten, som vi indgår aftale med om ansættelse, vil vi ved forespørgsel videregive dine kontaktoplysninger, så som navn, adresse, telefonnummer og evt. CV, til den lokale tillidsrepræsentant eller forhandlingsberettiget faglige organisation. Dette sker med henblik på, at sikre den rette indplacering og forhandling af din løn ved ansættelsen. Har du hemmeligt telefonnummer vil dette også blive videregivet. Videregivelsen sker med hjemmel i databeskyttelsesforordningen art. 6, stk. 1, litra b og c jf. databeskyttelseslovens § 12, stk. 1. Har du navne- eller adressebeskyttelse, vil oplysningerne først blive videregivet efter at du har afgivet samtykke”.

Kerteminde Kommune betragter mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge ledige stillinger.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Kerteminde Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Job & Rekruttering, Hans Schacksvej, 5300 Kerteminde

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 13-04-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/8b4ffcd1-71bf-4694-ac88-e6fe974a635c

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet