Engageret pædagog til integreret SFO og indskoling ved Nymarken Skole og Børnehus

dato

Vi søger en engageret pædagog i SFO og indskoling 37 t/uge pr. 1.10.2026 eller snarest herefter.

Vi søger en ny ambitiøs pædagog til teamet i SFO og indskoling evt. med mulighed for en koordinatorrolle. Er du den rigtige til jobbet, kommer du til at indgå i et velfungerende samarbejde mellem lærere, pædagoger og ledelse om at tilbyde en god pædagogisk praksis i både SFO og skole.

Nymarken Skole og Børnehus er en Landsbyordning med ca. 260 elever fra 0.-9. klasse, ca. 70 børnehavebørn og ca. 80 SFO-børn. Nymarken Skole og Børnehus er kendt for et meget tæt samarbejde mellem skole/SFO og børnehave som de seneste 3 år er blevet yderligere udviklet gennem et koncept, som vi kalder ”Styrkede Overgange”. SFO (for 0.-3.årg.) er således en integreret del af indskolingen, og der er samtidigt et tæt samarbejde med børnehaven. Skolen er fysisk delt op i indskoling, mellemtrin og udskoling. SFOen er en integreret del af indskolingen med både egne og fælles rammer.

Skolen er beliggende i et dejligt naturområde, som giver gode rammer for SFO-aktiviteter, og så ligger vi ikke mere end 15-20 minutters kørsel fra både Odense og Kerteminde.

Om Nymarken:

  • Vores praksis er baseret på klare værdier, med vægt på sammenhæng for børnene, på trivsel og udvikling.
  • Vi arbejder i selvstyrende teams, med en høj grad af uddelegering i en fagligt velfunderet personalegruppe, der tager ansvar og ejerskab.
  • Samarbejde omkring faglig og personlig udvikling er vigtige fokusområder i samarbejdet mellem lærer og pædagoger.
  • Vi ser det som fælles opgave at lykkes med inklusion, og derfor samarbejder vi tæt omkring opgaven.
  • Fælles praksisudvikling er en vigtig del af teamsamarbejdet, hvor vi er meget optaget af at bringe hinandens ressourcer og kompetencer optimalt i spil.

Nymarken Skole & Børnehus er en kombineret institution med børnehave for op til 75 børn i alderen 2,10-6 år og skole for 350 elever, heraf ca. 75 børn i SFO og 24 børn i klub.
Afdelingerne er fysisk forbundet, og vi har derfor gode muligheder for at benytte hinandens faciliteter og kompetencer, i et tæt samarbejde om overgange samt fælles værdier/formål formuleret i ”Den Røde Tråd”. Værdier, som bygger på overbevisningen om, at ethvert menneske er unikt, skal mødes positivt og med respekt, lærer på forskellig vis, samt skal udfordres til at udvikle alle potentialer.

Om SFO:
  • Vores pædagogiske mål er børnenes dannelse, med fokus på børnenes udvikling og trivsel - Vi er en SFO der gerne vil gå forrest.
  • Vi dyrker værkstedsaktiviteter med udgang i børnenes ideer og med fokus på fællesskaber - Altid med øje for at bakke børnene op i det de kan.
  • Vores SFO har gennem de seneste 3 år opbygget et stadig tættere samarbejde til foreningslivet i vores område.
  • SFOerne i Kerteminde Kommune arbejder ud fra en fælles kernefortælling, som også har et tydeligt udtryk på Nymarken.

Om arbejdspladsen:
  • En positiv arbejdsplads, som har fokus på udvikling.
  • Gode kollegaer og et godt fagligt fællesskab.
  • Dedikerede medarbejdere, der gerne vil gøre en forskel for alle børn.
  • En ledelse, der lytter til dine behov og kreative indspark.
  • Et tæt samarbejde i selvstyrende teams - med mulighed for faglig sparring.

Om dig:
  • Have lyst til at arbejde som pædagog i SFO og skolepædagog i undervisningstiden som 2-voksen.
  • Ønskescenariet er, at du har gode faglige kompetencer indenfor inklusion, udeliv og bevægelse.
  • Kunne se sig selv som en fremtidig koordinator for SFO/klub-delen.
  • Være en del af såvel SFO-teamet og teamet omkring 2. kl., hvor du skal være skolepædagog.
  • Fagligt kompetent og har måske erfaring i arbejdet med børn i alderen 6-10 år.
  • Klar til at påtage dig socialt lederskab i forhold til de børn, du arbejder med.
  • Fleksibel i din tankegang, tydelig og åben i forhold til det, du brænder for.
  • Indstillet på et tæt samarbejde med børn, kolleger, forældre og eksterne samarbejdspartnere.
  • Du må meget gerne have gode kompetencer i forhold til at tilbyde håndværksmæssige eller fysiske aktiviteter i SFO-tiden.

Løn- og ansættelsesvilkår iht. overenskomst.
Kerteminde Kommune betragter mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge ledige stillinger.

Læs mere om Nymarken på vores hjemmeside.
Kontakt Daglig pædagogisk leder Thomas Bech Andersen på tlf. 21 66 74 18 eller Fællesleder Flemming Mahler Pedersen på tlf. 51 51 62 73, hvis du vil høre mere om stillingen.

Send din ansøgning elektronisk senest søndag den 20. september 2026. Vi forventer at holde samtaler torsdag den 24. september.

Løn- og ansættelsesvilkår

Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst for Pædagoger ved daginstitutioner, skolefritidsordninger, klubber mv. indgået mellem KL og BUPL. Stillingen er indplaceret som Pædagog på 37 timer.

Forventet løninterval: 32.000kr. - 37.000kr. pr. måned eksklusiv arbejdsgiverbetalt pension, fritvalg og ferietillæg. Hertil kan komme eventuelle lokalt aftalte tillæg, kvalifikations-, funktions- og genetillæg.

Den endelige lønfastsættelse sker på baggrund af din kvalifikationer og tidligere erhvervserfaring efter konkret forhandling med den faglige organisation.

Kerteminde Kommune ligger i det nordøstlige Fyn med smuk natur, engagerede landsbyer og et aktivt forenings- og erhvervsliv og gode fritidsmuligheder. Vi er cirka 25.000 borgere og 1.800 medarbejdere, der hver dag arbejder for at skabe gode løsninger sammen med borgerne.

I Kerteminde Kommune arbejder vi ud fra visionen ”Sammen Om Kerteminde”. Læs mere om vores tilgang til samarbejde, fællesskab og udvikling her Digitalt Strategibrev

Kerteminde Kommune betragter mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle – uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold – til at søge ledige stillinger.

Hvis dit job indebærer brug af kommunens IT-systemer, kan der i forbindelse med ansættelsen være krav om identifikation via MitID. Du vil i så fald blive kontaktet herom.

Hvis du tilbydes ansættelse, kan dine kontaktoplysninger, herunder navn, adresse, telefonnummer og eventuelt CV, efter forespørgsel videregives til den lokale tillidsrepræsentant eller den forhandlingsberettigede faglige organisation med henblik på korrekt indplacering og lønforhandling. Har du hemmeligt telefonnummer, vil dette også blive videregivet. Videregivelsen sker i overensstemmelse med gældende databeskyttelsesregler. Har du navne- eller adressebeskyttelse, sker videregivelse først efter dit samtykke.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Kerteminde Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Nymarken Skole og Børnehus, Nymarken, 5300 Kerteminde

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 20-09-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/aba9829c-cdb4-490e-889a-d4f1aa3ca64b

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet
Mest læste artikler