Din Hjælperordning ApS: Handicaphjælper søges til 24-årig sød og sjov kvinde med muskelsvind i Kerteminde

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Jeg søger en hjælper 32 timer ugentligt, som kan hjælpe mig på vagter i tidsrummet 8-22.

Du vil komme til at arbejde i et fast rul med arbejde hver 3. weekend.

Lidt om mig

Jeg er kørestolsbruger og kan ikke stå og gå. Jeg kan heller ikke bruge mine hænder så godt, så jeg har brug for hjælp til:

  • Indkøb og madlavning
  • Tøj af og på
  • Bad og toiletbesøg
  • Make up og neglelak
  • Kørsel i min handicapbil fx til træningscenter, koncerter, indkøb, familiebesøg mm
  • Tøjvask
  • Alm. rengøring
  • Gå tur med min søde lille hund
  • Andet dagligdagshjælp

Jeg træner i træningscenter, og jeg vil gerne starte på kørestolsrugby en gang om ugen. Ellers går jeg meget op i musik (med en meget bred musiksmag fra Eminem, Slipknot, Behemoth til Chris Stapleton, Brad Paisley, Phlake mm), politik (fantastisk at Trump er ude) og MMA (behøver du ikke at se med på☺). Indimellem holder jeg oplæg om mit liv på SOSU-skoler rundt om i landet. Og så elsker jeg at gå til koncerter, spise god mad, spille WOW, shoppe og gå i byen. Derudover er jeg amatørmodel og bor sammen med min kæreste.

Lidt om dig

Det vigtigste for mig er, at vi har god kemi og får en god og sjov relation. Derudover skal du:

  • Have kørekort
  • Være ikke-ryger (så jeg ikke bliver fristet!)
  • Have lyst til at hjælpe mig med alt det, jeg har brug for, for at have et godt liv
  • Være rummelig, nysgerrig, empatisk og kan arbejde i et roligt tempo
  • Være ansvarlig og møde til tiden (jeg har brug for dig)
  • Kan lide og tåle hund
  • Du kan starte snarest

Det er en fordel hvis nogle i hjælperteamet:

  • Er god til at lave mad
  • Er god til at ordne negle/lægge neglelak
  • Har interesse for musik og har lyst til at gå med til koncerter
  • Har lyst til at tage med på evt. ferier
  • Har praktisk håndelag
  • Har administrativ sans og kan sætte sig ind i lovgivning i forhold til at søge merudgifter mm

Ansættelsesvilkår

Du er alene på vagt med mig, men bliver samtidig en del af et hjælperteam, hvor vi mødes indimellem til fælles personalemøde.

Arbejdssted er i min lejlighed i Kerteminde. Grundløn er 138,53 kr. i timen samt tillæg ved aften, weekend og helligdage. Vi lægger en vagtplan med faste vagter fordelt over et 7 dages rul. Der er tale om heldagsvagter fra kl. 8-22 og fast hver 3. weekend.

Ansøgningsfrist

Send din ansøgning hurtigst muligt til jplinaa@gmail.com. Skriv meget gerne i din ansøgning, at jeg må opbevare din ansøgning i op til seks måneder, hvorefter den vil blive slettet (grundet GDPR). Jeg ansætter løbende, som jeg finder de rette personer. Jeg glæder mig til at høre fra dig☺.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Kerteminde Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Din Hjælperordning ApS, Brønshøj Kirkevej 1, 2700 Brønshøj

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 18-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://dinhjlperordningaps.hr-on.com/show-job/160186?linkref=130293&locale=da_DK

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5895543

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet