Nymarksskolen i Kerteminde søger pr. 1. april 2026 en ny skolesekretær – 37 timer ugentligt.
Nymarksskolen søger en fagligt dygtig, bredt funderet og selvstændig skolesekretær til en fast stilling på 37 timer om ugen med tiltrædelse den 1. april eller snarest efter.
Du skal desuden forvente at varetage et mindre antal sekretæropgaver for en af vores andre matrikler.
Du skal trives i en hverdag, hvor afbrydelser, uforudsigelighed og mange forskellige opgaver er en naturlig del af jobbet. Kontoret er skolens ansigt udadtil, og du vil ofte være den første, elever, forældre og gæster møder. Derfor er det vigtigt, at du er imødekommende, serviceminded og udstråler ro og venlighed.
Om os
Nymarksskolen er en folkeskole beliggende i skønne omgivelser på Nymarken 47, 5300 Kerteminde. Vi er en skole med et stærkt fællesskab, engagerede medarbejdere og en ambition om at skabe de bedste rammer for vores elever – både fagligt og socialt.
På skolen arbejder lærere, pædagoger, teknisk-servicepersonale, ledelse og en skolesekretær tæt sammen om at skabe en tryg, struktureret og udviklende hverdag for eleverne. Vores arbejdsmiljø er præget af høj faglighed, gensidig respekt og et stærkt samarbejde på tværs af faggrupper.
Om jobbet
Som skolesekretær på Nymarksskolen bliver du en central del af skolens administration og daglige drift. Du vil indgå i et tæt samarbejde med skolens ledelse og øvrige medarbejdere, hvor tillid, god koordinering og tydelig kommunikation er nøgleord.
Stillingen følger skolens feriekalender og er baseret på årsnorm. Det betyder, at du arbejder flere timer i perioder med høj aktivitet og afspadserer i skoleferier. Den daglige mødetid vil som udgangspunkt være kl. 7.30 / 7.45.
Da vi kun har én skolesekretær, skal du være indstillet på at varetage en bred vifte af opgaver og kunne navigere i mange forskellige arbejdssituationer.
Om dig
Vi forventer, at du:
- Har en relevant administrativ uddannelse
- Har erfaring med eller har flair for at arbejde med kommunale administrative systemer på skoleområdet, fx Aula, MU-elev, Educa, Nova, ØS-indsigt herunder Opus, og Office-pakken
- Kan håndtere personaleadministration, personalejura, lønadministration, elektronisk arkivering, ferielovgivning, barsel, e-indkøb, IT-brugeroprettelser m.m.
- Kan udføre elevadministration, herunder ind- og udskrivning af elever
- Kan understøtte prøveafvikling.
- Kan lave indberetninger til ministerier og forvaltning
- Kan varetage daglige sekretæropgaver såsom mailhåndtering, telefonpasning, modtagelse af gæster, mødeforberedelse og praktiske opgaver
- Har stærke IT-kompetencer og let ved at lære nye systemer
- Har gode kommunikative evner – både mundtligt og skriftligt
- Har overblik, struktur og evnen til at prioritere i en travl hverdag
- Er opmærksom på den understøttende rolle i forhold til ledelsen, fx kalenderstyring og mødebooking
Hos os kan du forvente:
- Gode rammer om dit arbejde
- Et arbejdsmiljø med humor, hjælpsomhed og stærkt kollegialt fællesskab
- Et tæt tværfagligt samarbejde i personalegruppen
- En arbejdsplads med tillid, respekt og fokus på trivsel
- Mulighed for faglig sparring i relevante netværk
Hvis du har spørgsmål til stillingen eller ønsker at besøge skolen, er du velkommen til at kontakte:
Skoleleder Flemming Mahler Pedersen
Tlf. 51 51 62 73
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Det praktiske
- Ansøgningsfrist: Søndag den 15. februar 2026.
- Samtaler afholdes: Onsdag den 18. februar 2026.
Kerteminde Kommune ligger i det nordøstlige Fyn i en smuk og varieret natur. Kommunen har tæt på 25.000 indbyggere og byder på et aktivt forenings- og erhvervsliv og gode idræts- og fritidsmuligheder.
Kommunen har ca. 1.800 medarbejdere, der arbejder ud fra vores særlige kerneværdi, som er fællesskab, hvor vi både er tæt på hinanden og på borgerne.
Udover fællesskabet prioriterer og arbejder vi også med vores øvrige værdier i dagligdagen: Kvalitet, Nærvær, Udvikling og Trivsel. Herudover er dialog og samarbejde nøgleord, der kendetegner god ledelse i Kerteminde Kommune.
Organisationen baserer sig på flade strukturer, stor selvbestemmelse og gode udviklingsmuligheder, og vi er en røgfri arbejdsplads med røgfri arbejdstid.
Hvis du i dit nye job er IT bruger, kan der i forbindelse med din ansættelse være krav om, at du identificerer dig med dit MitID, du vil i så fald kontaktes herom.
Såfremt at du er kandidaten, som vi indgår aftale med om ansættelse, vil vi ved forespørgsel videregive dine kontaktoplysninger, så som navn, adresse, telefonnummer og evt. CV, til den lokale tillidsrepræsentant eller forhandlingsberettiget faglige organisation. Dette sker med henblik på, at sikre den rette indplacering og forhandling af din løn ved ansættelsen. Har du hemmeligt telefonnummer vil dette også blive videregivet. Videregivelsen sker med hjemmel i databeskyttelsesforordningen art. 6, stk. 1, litra b og c jf. databeskyttelseslovens § 12, stk. 1. Har du navne- eller adressebeskyttelse, vil oplysningerne først blive videregivet efter at du har afgivet samtykke”.
Kerteminde Kommune betragter mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge ledige stillinger.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Kerteminde Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Nymarken Skole og Børnehus, Nymarken, 5300 Kerteminde
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 15-02-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/61688acf-b5f1-4025-9ae0-29d454870adc