Autoriseret psykolog søges til spændende stilling

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Autoriseret psykolog søges til spændende stilling med behandlings – og udredningsarbejde med børn, unge og familier

Familiehuset i Kerteminde søger en autoriseret psykolog snarest muligt.

Psykologen indgår i et psykolog-fagligt fællesskab med en anden psykolog i Familiehuset og løfter en vifte af opgaver f.eks.:
 

  • Behandlingsarbejde herunder individuelle terapeutiske forløb med børn, unge og familier
  • Psykologiske undersøgelser af børn og unge
  • Forældrekompetence-undersøgelser
  • Psykologfaglig støtte til personalet i Børnenes Hus
  • Supervision af plejeforældre

Familiehuset og Børnenes Hus har fælles ledelse, og er tilsammen et "Fleksibelt tilbud med barnet og familien i centrum, hvor vi i samarbejde med Børn – og ungeafdelingen leverer "En sammenhængende og fagligt koordineret indsats så barnet, den unge og familien igen mestrer eget liv"
Personalet er tværfagligt sammensat af pædagoger, familiekonsulenter, familiebehandlere, psykologer og kontaktpersoner.
Du kan her læse mere om os og alle de spændende ting, vi har gang i på vores dejlige arbejdsplads.
Vi tilbyder et job med gode kolleger, udfordrende og udviklende arbejdsopgaver, gruppesupervision i Familiehuset ved ekstern supervisor, og vi forventer at du:
 
  • Er autoriseret psykolog
  • Har erfaring med udrednings – og behandlingsarbejde med udsatte børn og unge og deres familie
  • Har erfaring med legeterapi el. lign
  • Har erfaring med at udarbejde forældrekompetence undersøgelser
  • Er indstillet på et tæt og ligeværdigt samarbejde med kollegerne i de 3 grupper, samt de tværfaglige samarbejdspartnere i en fælles opgaveløsning
  • Kan arbejde med udgangspunkt i den neuro-affektive tilgang
  • Har humor og en veludviklet relationskompetence
  • Mestrer indlevelse og anerkendelse
  • Er fleksibel og omstillingsparat

Hvis du er lige den psykolog der passer til os, og du mangler nogle af kompetencerne til at lave forældrekompetence-undersøgelser, så lad os tale om, hvordan vi kan bidrage.

Arbejdet med børn, unge og familier hviler på et systemisk grundlag og en neuro-affektiv forståelse. Vi har en anerkendende tilgang og har fokus på mestring. Indsatsplan for opgaveløsning laves på baggrund af en neuro-affektiv analyse, og behandlings – og relations-arbejdet tilrettelægges bl.a. ud fra denne.

Vi sætter tværfaglighed og respekt højt, og samarbejdet med borgerne og i det tværfaglige samarbejde er præget af anerkendelse, ordentlighed, troværdighed og kreativitet.

Vi arbejder med afsæt i en Børn– og Ungepolitik, hvor der er fokus på ressourcer frem for begrænsninger.

Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst efter principperne om Ny løn.
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til leder af Familiehuset Ann-Britt Volmer, mobil 2936 2906.

Kerteminde Kommune ligger i det nordøstlige Fyn i en smuk og varieret natur. Kommunen har tæt på 25.000 indbyggere og byder på et aktivt forenings- og erhvervsliv og gode idræts- og fritidsmuligheder.

Kommunen har ca. 1.800 medarbejdere, der arbejder ud fra vores særlige kerneværdi, som er fællesskab, hvor vi både er tæt på hinanden og på borgerne.

Udover fællesskabet prioriterer og arbejder vi også med vores øvrige værdier i dagligdagen: Kvalitet, Nærvær, Udvikling og Trivsel. Herudover er dialog og samarbejde nøgleord, der kendetegner god ledelse i Kerteminde Kommune.

Organisationen baserer sig på flade strukturer, stor selvbestemmelse og gode udviklingsmuligheder, og vi er en røgfri arbejdsplads med røgfri arbejdstid.

Hvis du i dit nye job er IT bruger, kan der i forbindelse med din ansættelse være krav om, at du identificerer dig med dit MitID, du vil i så fald kontaktes herom.

Kerteminde Kommune betragter mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge ledige stillinger.



Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=d106d06a)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Kerteminde Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Kerteminde Kommune, Andekæret, 5300 Kerteminde

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 28-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5978972

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet