BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Arbejdstidsplanlægger søges til Engbo Kerteminde 30 timer/ugen
Drømmer du om at få det hele til at gå op i en større enhed?
Har du flair for IT, systematik, vagtkoder og arbejdstidsregler?
Vil du være med til at skabe sammenhæng mellem arbejds- og privatliv?
Så er du måske vores nye arbejdstidsplanlægger?
Velkommen til din nye arbejdsplads
Engbo-Kerteminde ligger i skønne omgivelser i udkanten af Kerteminde. Kun en kort køretur fra Odense eller Nyborg.
Vi er en del af Handicapcenter Fyn målrettet borgere med varige fysiske og psykiske funktionsevnenedsættelser og svære kognitive udfordringer. Vi har plads til 20 beboere, som bor i egen lejlighed fordelt på 3 huse. Botilbuddet er døgndækket.
Vi er en blandet flok af social-og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, sygeplejerske, omsorgsmedhjælpere og socialpædagoger, 2 faglige leder og en afdelingsleder. Vi tror på at den tværfaglige sammensætning af medarbejdergruppen skaber den bedste løsning af vores indsatser og giver den bedste kvalitet til borgerne.
Vi afholder løbende teammøder, personalemøder og supervision med ekstern KRAP-supervisor, alt sammen noget, der skal prioriteres i arbejdstidsplanlægningen.
Sådan bliver din arbejdsdag
Du møder 4 eller 5 dage om ugen i hverdagene. Mødetid aftaler vi, men har du mulighed for at blive til kl. 14-15 ser vi gerne dette, da det vil betyde, at du møder en større del af medarbejderne og får en bedre mulighed for at gå i dialog med dem om deres/vores ønsker til arbejdsplanen m.m.
Vores planlægningssystem er HosInfo (det har berøringsflader ind i Silkeborg Løn). Det er her du indberetter ændringer, godkender til løn og planlægger de kommende uger.
I hverdagen vil du få et tæt samarbejde med de 2 faglige leder og afdelingsleder i forhold til hjælp til og sparring på dine opgaver, ligesom vi afholder koordineringsmøde hver 2 uge.
Det har vi brug for
En kollega, der har erfaring med arbejdstidsplanlægning, som har et kendskab til arbejdstidsregler og som besidder en høj grad af selvstændighed i opgaveløsningen.
En kollega, der understøtter det gode arbejdsmiljø, og som har ja-hatten på når medarbejderne kommer med ønsker om frihed, men som også har fokus på at varetage borgernes/driftens behov for tilstedeværelse og fremmøde i alle vagtlag.
En kollega, som har det store overblik når evt. akut fravær skal dækkes ind, eller når der skal planlægges kurser eller møder med kort varsel.
En kollega, der har indblik i, hvilke opgaver og indsatser vi løser døgnet rundt og, hvad det kræver af socialfaglige- og sundhedsfaglige kompetencer hos medarbejderne når planerne skal udarbejdes.
En kollega, der er nysgerrig på opgaven og som har lyst til at udfordre den.
En kollega, som er indstillet på, at blive mødt med nysgerrighed fra borgerne og som er villig til at indgå i en tillidsfuld relation til dem.
Det får du hos os
En afdeling med engagerede kollegaer, som gennem målrettet pædagogisk arbejde, har fokus på at øge borgers livskvalitet gennem pædagogisk og sundhedsfaglig hjælp og støtte.
Kollegaer som besidder en høj grad af fleksibilitet og arbejdsglæde, og som ønsker at være i dialog med dig i forhold til at opnå balance i deres arbejds- og privatliv.
Oplæring og introduktion til arbejdstidsplanlægning lokalt og i Handicapcenter Fyn, dels fra de faglige ledere, HR-konsulent og i regionsregi.
Mulighed for at deltage i netværksgruppe for planlæggere og diverse møder
Mulighed for faglig og personlig udvikling gennem kurser og efteruddannelse
Du bliver en del af Region Syddanmark og Handicapcenter Fyn. Regionen tilbyder at du kan leje billige ferieboliger via Feriefonden. Handicapcenter Fyn har abonnement ved Falck Healthcare, her kan du benytte dig af forskellig sundhedsydelser.
Er du vores nye arbejdstidsplanlægger?
Vil du vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Merethe Bang Reib på tlf. 2143 6439.
Ansøgningsfristen er 25. oktober 2024.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt mandag d. 28. oktober 2024.
Du skal kunne begynde hurtigst muligt eller senest d. 1/12-24. Du vil blive ansat efter gældende overenskomst.
Vi glæder os til at høre fra dig.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Kerteminde Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid (30-30 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Engbo, Kerteminde, Strandgårds Alle, 5300 Kerteminde
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 25-10-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6123619