Et hold af talentfulde serviceøkonomer fra UCL Erhvervsakademi har i samarbejde med Visit Kerteminde og Kerteminde Cityforening arbejdet på at videreudvikle julemarkedets koncept i Kerteminde.
Studerende præsenterede deres kreative forslag inspireret af TV 2-julekalenderen "I nissernes tjeneste". De fem grupper bød på idéer som skattejagter, julebanko og involvering af lokale butikker.
Initiativet er en del af Erhverv & Turisme Kerteminde, der bygger bro mellem unge og lokale aktører for at fremme innovation og udvikling i kommunen.