Lørdag den 25. april kl. 18:30 ruller Kerteminde Kino den røde løber ud og byder velkommen til instruktør og hovedrolleindehaver Aske Bang, der står bag filmen Velkommen på månen.
Med sig har han filmens anden skuespiller Stanislav Sevcik og producer Christian Junget Madsen - og lyserøde parykker.
Kino garanterer en underholdende aften i godt selskab, bobler og lidt til den søde tand. Der vil i løbet af aftenen blive fundet en heldig vinder blandt publikum af 2 fribilletter til Kino sammen med andre lækkerier.
Kom og hør, hvad holdet bag filmen har at fortælle, og glæd jer til at en noget utraditionel polterabend ruller sig ud på det store lærred. Vi glæder os til en festlig aften.
Velkommen på Månen!