Kerteminde Håndboldklub ønsker at genoplive et dame senior håndboldhold efter flere års pause. Klubben holder åben træning i Kerteminde Idrætscenter og opfordrer kvinder i alle aldersklasser og på alle niveauer til at komme forbi.
Træningerne finder sted torsdag den 21. maj og torsdag den 28. maj fra klokken 18.00 til 19.15. Klubben understreger, at alle er velkomne, uanset om man har spillet før, har holdt en pause, eller blot har lyst til at prøve håndbold for første gang. Tag gerne en veninde med og gør aftenen sjov og social.