Kerteminde Efterskole har skudt en ny periode i gang med deres linjefag crosstraining. Den nystartede gruppe af elever har kastet sig ud i et program fyldt med samarbejde, fællesskab og alternativ træning.
Dagens aktiviteter bød på wall-sit, stafetløb og bakkeløb, hvilket skabte en god stemning med både kampgejst, grin og opmuntrende tilråb. Eleverne blev udfordret både fysisk og mentalt, alt sammen for at styrke fællesskabet på skolen.