Turismens Venner Kerteminde til julemarked på Marinaen

dato

Turismens Venner Kerteminde deltog i det velbesøgte julemarked på Marinaen den 30. november som en generalprøve til julefestlighederne i Andersens Gård næste weekend.

Foreningen melder om succesfuldt salg af genbrugsjulepynt og andre donerede varer fra medlemmerne. Deres kaffebod med kaffe, kakao og ølkage blev også taget godt imod af gæsterne.

Turismens Venner ser nu frem til den kommende weekend, hvor de vil være til stede ved julemarkedet i Andersens Købmandsgård både lørdag og søndag.