Østifterne og Beredskab Fyn markerede den 25. juni afslutningen på en omfattende modernisering af ni ø-beredskaber. Ved en ceremoniel nøgleoverdragelse blev nyt brandmateriel overrakt til ø-beredskabet på Skarø.
Arrangementet, der blev afholdt for at fejre afslutningen af dette projekt, havde deltagelse af repræsentanter fra Østifterne, Beredskab Fyn og lokale instanser som Beredskabskommissionen og Svendborg Kommune. Brandfoged Bjarne Madsen arrangerede en materieldemonstration, der gjorde det muligt for deltagerne at få et indblik i de vilkår, som det frivilligt drevne ø-beredskab arbejder under. Beredskab Fyn udtrykte deres taknemmelighed overfor Østifterne for den betydningsfulde donation.
Kilde: Beredskab Fyn