Kerteminde Bibliotekerne markerer både Fars dag og Grundlovsdag med et særligt fokus på mænds sundhed og trivsel. Denne indsats er en del af Mændenes Sundhedsuge, som løber i uge 24 med temaet fællesskaber.
Forum for Mænds Sundhed har siden 2003 organiseret denne uge, der sætter spot på de udfordringer mange mænd står overfor, blandt andet deres kortere levetid i gennemsnit sammenlignet med kvinder og tendens til at vente med at søge hjælp.
Bibliotekerne i Kerteminde præsentere udstillinger med bøger, der omhandler sundhed, trivsel og fællesskaber, og opfordrer alle til at benytte Fars dag som en mulighed for at række ud og tilbringe tid med de mænd, de holder af.
Kilde: Kerteminde Bibliotekerne