Fremtidens skole har fyldt meget i den lokale debat – og med god grund. For hvad kan være vigtigere end vores børn og deres trivsel?
Desværre ser vi i dag alt for mange børn, der ikke føler sig hjemme i de rammer, som skolerne tilbyder. Børn, der mister troen på sig selv, forstyrrer sig selv og klassekammeraterne, og som ender i et specialtilbud. Men hvis vi sammen – på den enkelte skole – kan ændre på de rammer, så flere børn kan blive en del af fællesskabet dér, hvor de bor, så har vi en forpligtelse til at gøre det.
Det har et enigt byråd – på nær Liberal Alliance – også bakket op om. Og arbejdet bliver fulgt tæt af Børn-, Unge- og Uddannelsesudvalget, hvor SF, Konservative og Socialdemokratiet sidder sammen om bordet. De finder fælles løsninger, og det synes jeg, vi skal se som noget positivt.
Derfor er det ærgerligt – ja, forfejlet – når Malthe Jäger og Kristian Hald igen og igen forsøger at gøre det til et SF- og socialdemokratisk projekt.
Det her handler ikke om partipolitik. Det handler om børn.
Og hvad skal der så til? Først og fremmest tillid. Tillid til, at det er lærere, pædagoger og ledelserne på de enkelte skoler, der bedst ved, hvad der virker. Det står faktisk også i budgetaftalen.
Der har over de seneste år været afsat midler til prøvehandlinger på skolerne.
PPR er rykket ud på skolerne, så de kan vejlede i klasserne, så fra næste år er der afsat 4 millioner ekstra til skolerne.
Over de næste 3 år bruges ekstra 4,6 millioner på Børn i mistrivsel.
Fra næste år er der afsat 1 million ekstra årligt til daginstitutionerne.
Fra sommerferien næste år vil der være gratis Ungerådgivning for unge mellem 12-25 år.
Der bliver fra næste år ansat en ekstra børnesagsbehandler.
Alt sammen fordi vi skal tættere på børnene – og gribe ind, før mistrivsel vokser sig fast.
Er 4 millioner til skolerne nok, ikke for alle børn, men det er en begyndelse.
Så hvorfor kalde debatten om fremtidens skole for forfejlet?
Fordi den er kommet til at handle om noget andet.
Alt for meget fokus er rettet mod, at der fra 2027 er lagt ind i budgettet, at der muligvis ikke bliver brug for lige så mange specialklasser.
Måske holder det ikke – men så bliver budgettet naturligvis justeret. Sådan fungerer et kommunalt budget: det bygger på prognoser og forventninger, og når virkeligheden ændrer sig, så ændrer vi med den.
Vi håber inderligt, at det lykkes.
At flere børn får en tryg og god skolegang i deres lokale fællesskab.
Og at vi samtidig husker, at nogle børn fortsat har brug for en specialskole – og selvfølgelig skal have det tilbud.
Det er for os i Socialdemokratiet Fremtidens skole.
For i sidste ende handler alt dette om at give hvert enkelt barn den bedst mulige skolegang.
De fleste af os voksne møder det hver dag på arbejdet, kolleger der har individuelle forhold for at udføre sit arbejde.
Men ligesom på arbejdspladsen skal man kunne bidrage til det store fællesskab.
Med venlig hilsen
Mogens og Malene, Socialdemokratiet
Den forfejlede debat - Af Mogens og Malene, Socialdemokratiet
Politisk reklame
Dette indhold er annoncørbetalt og er produceret i samarbejde med en annoncør.