At yde service og give borgerne en wau-oplevelser lige dig? Brænder du for at gøre en forskel for borgerne – så er det nok dig vi leder efter.
Stillingen er på 37 timer pr. uge.
Om os:
Det er hårdt, krævende og spændende at arbejde her, og vi tænker så det knager. Hos os kommer kerneopgaven før alt andet. Vi arbejder for at hjælpe borgerne bedst muligt. Vi blander os i hinandens arbejde, og hos os er kommunikation og trivsel et fælles ansvar. Vi gør os umage, vi øver os, og vi lære af vores fejl. Vi synes det er relevant og spændende at tale om forpligtelser. Dette stiller krav til alle ansatte om at indgå i løbende faglig og organisatorisk læring via udfordring, sparring, modige samtaler, tilegnelse af ny viden, selvrefleksion og forbedret praksis.
Du vil bl.a. få følgende arbejdsopgaver:
• Ekspedition af borgere i Borgerservice
• Telefonbetjening på Kerteminde Kommunes hovednummer
• Sagsbehandling og udbetaling på området omkring ledighedsydelse, flekløntilskud og diverse løntilskud.
Det er vigtigt, at du er en god teamplayer, som trives i et til tider hektisk miljø, hvor humor spiller en stor rolle.
Vi er i en udvikling, hvorfor stillingen må forventes at kunne ændres i forhold til opgaveløsningen.
Som kollega forventer vi, at du:
- Er indstillet på at arbejde i Borgerservice med et højt ambitionsniveau
- Har gode kommunikationsevner for at opnå et godt samarbejde med borgere og relevante samarbejdspartnere
- Har en relevant faglig baggrund
- Har gode administrative evner - herunder en systematisk tilgang.
- Har lyst til at være en del af en arbejdsplads, der løbende udvikler sig
- Kan håndtere de lovgivningsmæssige vilkår og forandringer, det ofte indebærer at arbejde i en kommune.
Vi tilbyder:
• Fagligt engagerede kollegaer
• En arbejdsplads i løbende udvikling
• Masser af muligheder for faglig sparring og kollegial vejledning
• Høj grad af medbestemmelse og mulighed for at påvirke det daglige arbejde
• Gode kolleger og et godt social fællesskab
• Mulighed for 4 dages arbejdsuge
Ansættelse:
Stillingen er en fuldtidsstilling, der aflønnes i henhold til overenskomst indenfor HK området.
Fysisk placering
Rådhuset i Kerteminde, Hans Schacksvej 4, 5300 Kerteminde.
Tiltrædelse:
1. april 2025.
Yderligere oplysninger:
Ønsker du at høre mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte faglig koordinator Stine Hjære Hansen på tlf.nr. 2037 3570 eller Team Løntilskud på tlf. nr. 6515 1103 mandag til torsdag fra kl. 9.00 – 10.00 og 13.00-14.00.
Ansøgning og ansøgningsfrist:
Ansøgning, CV med mere skal være os i hænde senest den 19. februar 2025.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 24. februar 2025.
Kerteminde Kommune ligger i det nordøstlige Fyn i en smuk og varieret natur. Kommunen har tæt på 25.000 indbyggere og byder på et aktivt forenings- og erhvervsliv og gode idræts- og fritidsmuligheder.
Kommunen har ca. 1.800 medarbejdere, der arbejder ud fra vores særlige kerneværdi, som er fællesskab, hvor vi både er tæt på hinanden og på borgerne.
Udover fællesskabet prioriterer og arbejder vi også med vores øvrige værdier i dagligdagen: Kvalitet, Nærvær, Udvikling og Trivsel. Herudover er dialog og samarbejde nøgleord, der kendetegner god ledelse i Kerteminde Kommune.
Organisationen baserer sig på flade strukturer, stor selvbestemmelse og gode udviklingsmuligheder, og vi er en røgfri arbejdsplads med røgfri arbejdstid.
Hvis du i dit nye job er IT bruger, kan der i forbindelse med din ansættelse være krav om, at du identificerer dig med dit MitID, du vil i så fald kontaktes herom.
Såfremt at du er kandidaten, som vi indgår aftale med om ansættelse, vil vi ved forespørgsel videregive dine kontaktoplysninger, så som navn, adresse, telefonnummer og evt. CV, til den lokale tillidsrepræsentant eller forhandlingsberettiget faglige organisation. Dette sker med henblik på, at sikre den rette indplacering og forhandling af din løn ved ansættelsen. Har du hemmeligt telefonnummer vil dette også blive videregivet. Videregivelsen sker med hjemmel i databeskyttelsesforordningen art. 6, stk. 1, litra b og c jf. databeskyttelseslovens § 12, stk. 1. Har du navne- eller adressebeskyttelse, vil oplysningerne først blive videregivet efter at du har afgivet samtykke".
Kerteminde Kommune betragter mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge ledige stillinger.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=bb675960)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Kerteminde Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Kerteminde Kommune, Hans Schacksvej, 5300 Kerteminde
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 19-02-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/d9c961fb-ee08-4c8f-b2e4-dafd1f3f34c5