Johannes Larsen Museet inviterer til en særlig kuratorrundvisning onsdag den 1. april, hvor museumsinspektør Anna Stensgaard Nielsen vil guide gennem særudstillingen "En dag på stranden. Dansk kunst i vandkanten 1830-1910."
Efter rundvisningen kan deltagere tage en forfriskende havbadetur ved Nordstranden via museets egen badetrappe. Museet byder desuden på en lille forfriskning efter badeturen.
Hele påsken tilbyder museet gratis rundvisninger, inklusiv i villaen og værkstederne, når entréen er betalt. Se hele programmet på museets hjemmeside.