Natteravnene i Kerteminde modtager stor donation fra Edrington

dato

Natteravnene i Kerteminde Kommune takker for en generøs donation på 25.000 kr., givet med hjælp fra Morten Bahne og hans arbejdsplads Edrington. Donationen vil blive brugt til fleecejakker, bolcher og forebyggende foredrag for unge.

Derudover har Morten Bahne, gennem sit frivillige arbejde som formand i Munkebo Boldklub, sikret Natteravnene adgang til klubhuset, så de kan få varmen og en kop kaffe under deres ture. Denne støtte styrker både arbejdet og fællesskabet i lokalområdet, fremhæver Natteravnene i opslaget.