Midlertidig lukning af Munkebo svømmehal for vedligehold

dato

Kerteminde Sport & Fritid informerer om, at Munkebo svømmehal vil være lukket fra torsdag den 28. maj til søndag den 14. juni grundet vedligeholdelsesarbejde.

For at forbedre faciliteterne kræves en genopmaling af bassinerne, hvilket betyder, at det lille bassin skal tømmes helt og det store bassin delvist. Arbejdet er tidskrævende, og dermed er en midlertidig lukning nødvendig.

Klubben beklager de gener, lukningen kan medføre for svømmehallens brugere, men understreger, at arbejdet skal sikre, at yderligere lukninger undgås efter opførelsen af nye omklædningsrum. Kerteminde Sport & Fritid vil holde brugerne opdateret om fremdriften.