Kerteminde Kommune henvender sig til borgere, der bor alene i det år, de fylder 70, 75 og 80 år, med tilbud om besøg. Disse besøg tilbydes dog ikke til borgere, der allerede modtager forløb eller anden hjælp fra kommunen.
Borgere over 67 år, der har mistet deres ægtefælle eller samlever, får ligeledes tilbudt besøg fra kommunen. Forebyggelsesvejlederne i Kerteminde vil desuden løbende iværksætte forskellige initiativer med fokus på ældres trivsel og fællesskaber.
Der er fortsat mulighed for at få en samtale, råd eller vejledning fra kommunens forebyggelsesvejledere. Tilbuddet gælder både borgere og pårørende, som ønsker støtte eller vejledning.
Forebyggelsesvejlederne har telefontid tirsdag og torsdag kl. 8-10 på telefon 6515 1630.
https://kerteminde.dk/kommunen/nyheder/aendring-af-forebyggende-hjemmebesoeg-i-kerteminde-kommune