Kerteminde Kommune byder alle seniorer, pårørende, ansatte og andre interesserede til en eftermiddag i samværens og oplysningens tegn. Mandag den 22. september fra kl. 15-17 åbner Kerteminde Kino dørene for et gratis arrangement arrangeret af kommunens Seniorråd, hvor der sættes fokus på demens.
Eftermiddagen starter med kaffe i biografens café, hvor Seniorrådet byder velkommen. Formand for Alzheimerforeningen, Birgitte Vølund, vil derefter holde et kort oplæg om demens og de menneskelige aspekter heraf.
Senere vises dokumentarfilmen "Human Forever," som belyser, hvordan forskellige lande håndterer demens. Arrangementet kræver ingen tilmelding, men der er begrænset antal pladser, så det gælder om at komme først.