Kerteminde Marina har meddelt sine fastliggere, at højsæsonen er officielt afsluttet. Dette betyder, at gæstesejlere nu skal benytte havnens dedikerede gæstepladser, og fastliggere behøver ikke længere vende deres skilt til grøn, hvis de sejler ud i mindre end tre dage.
For fastliggere, der er væk i mere end tre dage, anbefales det stadig at vende skiltet og informere marinaen om den forventede hjemkomstdato via mail. Vær opmærksom på, at havnekontoret ikke er bemandet i weekenderne, så ændringer i hjemkomstdato til lørdag eller søndag skal meldes senest fredag middag.