Kerteminde klar til golfstemning ved marinaen under mesterskab

dato

Kerteminde Kommune inviterer til "The Green Spot" på Leif Larsens Plads ved marinaen under Danish Golf Championship i august.

I år kan golfentusiaster nyde mesterskabets spænding fra et stort loungeområde, "18. Tee – The Green Spot", hvor stemningen kan mærkes uden for selve golfbanen. Der bliver mulighed for at følge mesterskabet på storskærm, deltage i putterkonkurrence og vinde spændende præmier som billetter til golfturneringen og lokale gavekort.

Derudover byder programmet på Golf Talk ved Peter Launer Bæk og en humoristisk golf-stand-up med Eddi Szweda fra Midtfyns Bryghus. Nenia Brass Band vil sørge for musikalsk underholdning, mens mad og drikke kan nydes fra områdets forskellige boder.

For dem, der søger en unik oplevelse, bliver der også mulighed for helikopterture over Kerteminde.

Mest læste artikler