Fredag den 28. november åbner Fjord&Bælt i Kerteminde dørene for alle, der er nysgerrige efter at se bag kulisserne på det nye byggeri. Arrangementet er gratis og løber fra kl. 16.30 til 18.00.
I løbet af eftermiddagen vil direktør Heiko Buch-Illing præsentere visionerne for det nye Fjord&Bælt, der genåbner i pinsen 2026. Der vil være mulighed for at stille spørgsmål og deltage i dialogen omkring projektet.
Deltagerne kan også være med til at vælge, hvilken nyudviklet øl, brygget af en lokal brygmester, der skal serveres i den kommende café. Smag og stem på din favorit.