Med mulighed for 4 dages arbejdsuge
Ydelsesteamet søger en engageret kollega, der har indgående kendskab til sagsbehandling af ydelser på beskæftigelsesområdet. Har du flair for tal, gode kommunikationsevner og brænder du samtidig for den økonomiske og administrative sagsbehandling – så er det måske dig, vi søger!
Ydelsesteamet er organisatorisk forankret i Borgerservice i Kerteminde Kommune. Stillingen er på 37 timer ugentligt med fysisk arbejdsplads på Kerteminde Rådhus. Teamet består i dag af fire medarbejdere og vil med denne ansættelse blive udvidet til fem..
Om os:
Det er hårdt, krævende og spændende at arbejde her, og vi tænker så det knager. Hos os kommer kerneopgaven før alt andet. Vi arbejder for at hjælpe borgerne bedst muligt. Vi blander os i hinandens arbejde, og hos os er kommunikation og trivsel et fælles ansvar. Vi synes det er relevant og spændende at tale om forpligtelser. Dette stiller krav til alle ansatte om at indgå i løbende faglig og organisatorisk læring via udfordring, sparring, modige samtaler, tilegnelse af ny viden, selvrefleksion og forbedret praksis.
De primære arbejdsområder er:
- Sagsbehandling af ansøgninger om kontanthjælp.
- Sagsbehandling og udbetaling af ansøgninger om enkeltydelser og personligt tillæg
- Udbetaling af kontanthjælp og ressourceforløbsydelse.
- Oprettelse og håndtering af administrationssager
- Sociale begravelser og repatriering
- Ad hoc
Vi søger en kollega, der:
- Har solid erfaring fra lignende arbejdsopgaver og er vant til at arbejde IT-systemer på ydelsesområdet.
- Har kendskab til relevant lovgivning og kan sætte sig ind i ny lovgivning
- Har gode samarbejds- og kommunikationsevner – skriftlige som mundtlige
- Har gå på mod
- Udviser initiativ og arbejder selvstændigt
- Er dygtig og professionel til borgerkontakt både telefonisk og personligt
Endvidere kan fremhæves følgende om arbejdspladsen:
- En dynamisk arbejdsplads, hvor du er med til at bygge op og præge udviklingen
- Et job med en kombination af drift og udvikling
- Et tæt samarbejde med gode og dygtige kolleger
- En arbejdsplads, som løbende er under forandring
- En arbejdsplads med fokus på effekter og resultater
- Åbenhed for nytænkning og afprøvning af gode idéer
- En arbejdsplads hvor det er vigtigt, at kunne arbejde på tværs af afdelinger
Vi tilbyder et godt, fagligt og socialt miljø med dygtige kolleger. Jobbet er afvekslende, selvstændigt og udfordrende med stor mulighed for, at du kan udvikle dig. Du vil få en høj grad af medbestemmelse og mulighed for at påvirke det daglige arbejde, da vi løbende arbejder med udvikling og innovation.
Vi er en afdeling med åben dialog mellem medarbejder og ledelse og har et uhøjtideligt arbejdsmiljø og en god trivsel i hverdagen.
Ansættelse: En fuldtidsstilling, der aflønnes i henhold til HK overenskomst.
Tiltrædelse: 1. november eller snarest.
Yderligere oplysninger:
Ønsker du at høre mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte leder Ijlal Örs på tlf.nr. 24819974.
Ansøgning og ansøgningsfrist:
Ansøgning, CV m.m. skal være os i hænde senest 5.september 2025. Der vil blive afholdt løbende samtaler, så vent ikke med at søge til fristudløb.
Kerteminde Kommune ligger i det nordøstlige Fyn i en smuk og varieret natur. Kommunen har tæt på 25.000 indbyggere og byder på et aktivt forenings- og erhvervsliv og gode idræts- og fritidsmuligheder.
Kommunen har ca. 1.800 medarbejdere, der arbejder ud fra vores særlige kerneværdi, som er fællesskab, hvor vi både er tæt på hinanden og på borgerne.
Udover fællesskabet prioriterer og arbejder vi også med vores øvrige værdier i dagligdagen: Kvalitet, Nærvær, Udvikling og Trivsel. Herudover er dialog og samarbejde nøgleord, der kendetegner god ledelse i Kerteminde Kommune.
Organisationen baserer sig på flade strukturer, stor selvbestemmelse og gode udviklingsmuligheder, og vi er en røgfri arbejdsplads med røgfri arbejdstid.
Hvis du i dit nye job er IT bruger, kan der i forbindelse med din ansættelse være krav om, at du identificerer dig med dit MitID, du vil i så fald kontaktes herom.
Såfremt at du er kandidaten, som vi indgår aftale med om ansættelse, vil vi ved forespørgsel videregive dine kontaktoplysninger, så som navn, adresse, telefonnummer og evt. CV, til den lokale tillidsrepræsentant eller forhandlingsberettiget faglige organisation. Dette sker med henblik på, at sikre den rette indplacering og forhandling af din løn ved ansættelsen. Har du hemmeligt telefonnummer vil dette også blive videregivet. Videregivelsen sker med hjemmel i databeskyttelsesforordningen art. 6, stk. 1, litra b og c jf. databeskyttelseslovens § 12, stk. 1. Har du navne- eller adressebeskyttelse, vil oplysningerne først blive videregivet efter at du har afgivet samtykke”.
Kerteminde Kommune betragter mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge ledige stillinger.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Kerteminde Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Ydelse, Hans Schacksvej, 5300 Kerteminde
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 05-09-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/bdf5248c-9bbb-435b-96f9-82ed86e667da