Kerteminde Minigolf er i fuld gang med at færdiggøre en ny tilbygning ved deres kiosk, samt en renovering af baneanlægget. Der sker forandringer, som skal give bedre plads og øge serveringshastigheden ved kiosken.
Den nye tilbygning muliggør, at der nu kan serveres lækkerier som pølsemix, fish’n chips, samt is i både softice- og gammeldags vaffelform. Selvom tilbygningen endnu ikke er helt færdig, er stemningen optimistisk.
Minigolfbanen holder åbent hele påsken fra kl. 11.00 til 20.00, og besøgende inviteres til at nyde et spil samt nye faciliteter.