I Kerteminde Kommune fejres de mange frivillige kræfter, der hver dag gør en forskel i lokalområdet. Arrangementet er åbent for alle, gratis og kræver ingen tilmelding. Her sættes der i særlig grad fokus på de ildsjæle, der går forrest og styrker fællesskaberne.
Ved arrangementet uddeles en række priser, der anerkender ekstraordinær indsats. Der skal kåres:
- Årets Borger
- Årets Foreningsleder
- Årets Foreningsmedlem
- Årets Frivillige Ildsjæl
- Årets Handicappris
- Årets Bæredygtighedspris
Alle interesserede opfordres til at deltage og anerkende de mange, som hver dag skaber et stærkere og mere inkluderende lokalsamfund.
https://kerteminde.dk/kommunen/nyheder/haedringsarrangement-2025