I anledning af Johannes Larsens fødselsdag inviterer Johannes Larsen Museet til en dag fyldt med kunst og musik i kunstnerhjemmet på Møllebakken. Museet byder på fri entré hele dagen, lørdag den 27. december, fra kl. 10-16, hvor både aktuelle udstillinger og den smukke stemning kan opleves.
Gæsterne kan blandt andet se jubilæumsudstillingen "Johannes Larsen i Grønland 1925" samt "FUGL 2025", der hylder Johannes Larsens passion for fugle. Koncerten med Meisl Kvartetten finder sted fra kl. 14-15. Dagen afrundes med lækkerier i Kaffehuset og gode tilbud i museumsbutikken.