Den 13. juni bliver Lundsgaard Gods værter for en musikoplevelse med nogle af Grønlands mest kendte kunstneriske stemmer. Arrangementet byder på koncerter med Rasmus Lyberth, der optræder sammen med pianist Kristoffer Jul Reenberg, samt Aviaja Lumholt og Inuánima med Ujammiugaq Møller.
For 150 kr. kan besøgende få adgang til begge koncerter, nyde kaffemik, kunstudstilling og deltagelse i forskellige talks. Derudover er der mulighed for tilkøb af fællesspisning ved langborde, som finder sted mellem koncerterne. Billetter kan købes via Lundsgaard Gods' hjemmeside.