Langeskov Bibliotek bød i sidste uge velkommen til forfatteren Kasper Hoff, der fortryllede 6. klasse fra Langeskov Skole med sine vilde og sære væsner.
Dagen begyndte med en interaktiv væsen-quiz, hvor eleverne imponerede med deres viden. Arrangementet blev rundet af med autografskrivning i bøgerne, hvilket gjorde besøget både sjovt og mindeværdigt.
Kasper Hoff formåede at begejstre både børn og voksne, og Kerteminde Bibliotekerne takker ham for et inspirerende møde med litteraturens fantasifulde verden.