Fra torsdag til lørdag kl. 10-15 inviterer Farvergården i Kerteminde til en række sjove og kreative aktiviteter for børn og barnlige sjæle. Arrangementet finder sted i gården bag museets have og sker i samarbejde med FGU Fyn.
Der vil være mulighed for at udfolde sig kreativt, spille stigegolf og prøve kræfter med minigolf. Det hele er gratis, og Farvergården ser frem til at byde alle interesserede velkommen til et hyggeligt arrangement i hjertet af Kerteminde.
Kilde: Farvergården Kerteminde