Plads Til Alle inviterer til en weekend fyldt med gratis aktiviteter for børnefamilierne i Munkebo og Kerteminde som en del af et særligt Kristi himmelfartsprogram.
Fredag er der fuld gang i Munkebo Multipark, hvor både Team Rynkeby og Skateboardlandsholdet byder på oplevelser. Besøgende kan forvente hoppeborge, godt humør og mulighed for at komme tæt på skateboardverdenens elite.
Lørdag fortsætter festlighederne med motionsløbet "Joint Run" arrangeret af DH Kerteminde. Her kan både løbere og tilskuere nyde fornøjelserne i Kertemindehallen, der forvandles til et stort indendørs legeland.