Erhverv & Turisme i Kerteminde inviterer lokale butiksejere til at deltage i projektet "Fremtidens Fynske Bymidter". Projektet, som er et samarbejde med seks andre kommuner på Fyn, har til formål at styrke bymidternes attraktivitet og forbedre vilkårene for forretningerne.
Gennem blandt andet 1:1 sparring og fem workshops får deltagerne muligheden for at optimere deres forretninger i en tid, hvor kunderne handler på nye måder. Det samlede forløb koster 2.000 kr. og løber indtil 2028.
Et informationsmøde finder sted den 10. september kl. 8 i Skt. Laurentii Salen, Kerteminde, og der kræves tilmelding via Facebook.