Erhverv og Turisme Kerteminde glæder sig over TV 2's julekalenderoptagelser i byen

dato

Så er der nyt fra Erhverv og Turisme Kerteminde
TV 2-JULEKALENDER FRA KERTEMINDE Der var stor interesse og nysgerrighed onsdag aften, da lidt af sløret blev løftet for, at optagelserne til en ny familiejulekalender på TV 2 har Kerteminde som primær kulisse

Vi hos Erhverv & Turisme i Kerteminde stod for arrangementet, hvor repræsentanter fra produktionsselskabet, Cosmo Films, fortalte om de kommende optagelser i og omkring Kerteminde.

Julekalenderen ruller over skærmen i december 2026, og i dag udsendte TV 2 en pressemeddelelse om den kommende julekalender, I nissernes tjeneste

Optagelserne i Kerteminde går i gang inden for de næste uger og strækker sig til udgangen af november.

Julekalenderen bliver optaget en række forskellige steder i Kerteminde, blandt andet på Kerteminde Rådhus og i Andresens Købmandsgård. På rollelisten er blandt andre Sigurd Holmen Le Dous og Rosalinde Mynster, som mange vil kende fra Badehotellet, samt Julie Christiansen, Jesper Asholt, Stig Rossen og Johannes Lilleøre.

Tag godt imod produktionsholdet når I møder dem i vores skønne område den kommende tid

Vi glæder os til, at hele Danmark ser vores smukke område på skærmen hele december 2026.

Optagelserne er støttet af FilmFyn.

Læs pressemeddelelsen fra TV 2 her: https://omtv2.tv2.dk/presse/pressekit/i-nissernes-tjeneste-2026/

Erhverv og Turisme i Kerteminde og Andreas Bastiansen / TV 2

VisitKerteminde Visit Fyn Kerteminde Kommune

Erhverv og Turisme Kerteminde er kommerciel partner med VORES Kerteminde og oplysningerne er hentet fra deres Facebookside. Støt lokalt og giv en tommel op på deres side.

Se mere om Erhverv og Turisme Kertemindes på deres hjemmeside.

åbningstider

Kontakt os på:
65 32 11 21
kontakt@etkerteminde.dk