Fredag den 28. november kl. 16.30 finder det årlige julearrangement sted i Munkebo. Her gæstes byen af Julemanden, der ankommer sejlende til Munkebo Havn, inden turen går mod byens juletræ.
Dagen byder på en festlig tale af borgmester Kasper Ejsing Olesen. Derudover vil Syng Glad og Munkebo Kirke Børnekor sprede julestemning med julesange, og der bliver dans om juletræet samt godteposer til børnene. De voksne kan nyde gløgg og æbleskiver.
Arrangementet er resultatet af et samarbejde mellem Munkebo Spejderne, Kerteminde Bibliotekerne og andre lokale aktører.